Ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven
En arbejdsskade kan give ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. En arbejdsskade er enten en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse med fysisk eller psykisk skade, eller en erhvervssygdom opstået efter længere tids påvirkning. Ulykker kan f.eks. skyldes maskiner, fald, løft eller vold på jobbet.
Arbejdsgiveren skal have en arbejdsskadeforsikring, der dækker varige følger af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Dækningen afhænger af den medicinske vurdering og de erhvervsmæssige konsekvenser for den tilskadekomne.
De centrale ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er:
- Udgifter til sygebehandling og genoptræning.
- Godtgørelse for varigt mén fastsat efter méngrad.
- Erstatning for tab af erhvervsevne ved varigt indtægtstab.
Anmeldelse og sagsbehandling hos AES
Arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) snarest muligt og senest inden 9 dage. Sker anmeldelse ikke, kan den tilskadekomne selv anmelde, typisk inden et år. Lægen kan have pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Se mere på aes.dk.
Hurtig anmeldelse styrker beviset for hændelsesforløbet. AES indhenter relevante oplysninger og afgør, om hændelsen anerkendes som arbejdsskade, og om der er varigt mén eller erhvervsevnetab. Den skadelidte har pligt til at medvirke, herunder deltage i undersøgelser. Ulykker på vej til og fra arbejde er som udgangspunkt uden for loven, men der kan gælde undtagelser, hvis kørslen overvejende sker i arbejdsgiverens interesse.
Godtgørelse for varigt mén og erhvervsevnetab
Godtgørelse for varigt mén skal kompensere de varige gener i privatlivet. Godtgørelse tilkendes normalt ved en méngrad på mindst 5 procent og beregnes efter takster, med aldersfradrag fra 40 år. Vurderingen beror på skadens art og omfang samt de varige ulemper.
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes ved varigt indtægtstab på 15 procent eller mere. Ved fuldstændigt tab udgør den årlige ydelse 83 procent af årslønnen før skaden. Er tabet højst 50 procent, udbetales erstatningen som et kapitalbeløb; ved højere tab kan op til 50 procent kapitaliseres, mens resten udbetales som løbende ydelse. AES kan træffe midlertidige afgørelser, indtil den erhvervsmæssige situation er afklaret.
Supplerende krav efter erstatningsansvarsloven
Hvis arbejdsulykken skyldes fejl eller forsømmelser hos arbejdsgiver eller tredjemand, kan der rejses krav efter erstatningsansvarsloven. Det kan f.eks. være mangelfuld instruktion, uforsvarligt indrettet arbejdsplads eller defekt udstyr. Også kørsel i arbejdsgivers interesse kan efter omstændighederne være omfattet.
Den skadelidte har bevisbyrden for ansvar og årsagssammenhæng. Der kan ikke ske dobbelterstatning for samme post; ydelser efter arbejdsskadesikringsloven modregnes, hvor reglerne kræver det. Afgørelser fra AES kan som udgangspunkt ankes til Ankestyrelsen inden for den gældende frist, hvor den administrative prøvelse fortsætter efter forvaltningsretlige principper.
Typiske krav efter erstatningsansvarsloven omfatter:
- Godtgørelse for svie og smerte under sygdomsperioden.
- Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil erhvervsevnetab er fastlagt.
- Godtgørelse for varigt mén efter ansvarslovens regler.
- Erstatning for tab af erhvervsevne ved varigt indtægtstab.
