Arbejdsmiljøregler

Fra 1. januar 2026 kan Arbejdstilsynet udstede entreprenørstop på byggepladser med gentagne grove arbejdsmiljøbrud. Påbuddet standser hele kontraktkæden og kan udløse store tids- og økonomiske konsekvenser. Artiklen skitserer tærsklen, processen og AB 18-greb.

En faglig voldgift fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven skal bruges restriktivt. Fleksible arbejdstider er ikke nok; der kræves væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen. Overenskomstens referenceperiode kan afgøre lovligheden af 48-timers gennemsnit.

Ny arbejdstidslov med daglig tidsregistrering skærper virksomhedernes compliance, mens øremærket forældreorlov og afskaffelsen af Store Bededag ændrer den arbejdsretlige balance. Flere diskriminationssager og større fokus på whistleblowerordninger præger udviklingen.

Arbejdstilsynet kan fra 2026 stoppe hele byggepladser ved alvorlige arbejdsmiljøbrud, også når fejlen ligger hos en underentreprenør. Samtidig skærpes bøderne fra midten af 2025. Bygherrer og entreprenører bør nu styrke tilsyn, kontrakter og dokumentation i hele værdikæden.

En ny voldgiftskendelse fastslår, at en specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen og tidsregistrering. Kendelsen skærper kravene til reel selvbestemmelse over arbejdstiden og giver klare pejlemærker for arbejdsgiveres registreringspraksis.

EU’s nye direktiv om platformsarbejde indfører en formodning om ansættelsesforhold og begrænser algoritmisk ledelse. Medlemsstaterne får to år til at implementere, og platforme skal kunne bevise reel selvstændighed for at afkræfte formodningen og justere overvågning og beslutningsprocesser.

Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem. Reglerne tillader registrering af afvigelser, kræver fem års opbevaring og giver snæver undtagelse for selvtilrettelæggere med aftalt fravigelse i kontrakten.

Folketinget strammer arbejdsmiljøindsatsen: Arbejdstilsynets reaktionstyper forenkles, kompetencepåbud, gebyrbelagt skærpet tilsyn og bindende forhåndsbeskeder afskaffes. Arbejdsmiljørepræsentanter får seks ugers opsigelsesvarsel. APV- og uddannelsespligter tydeliggøres fra 1. februar 2024.

Udkastet til ændring af arbejdsmiljøloven forenkler Arbejdstilsynets reaktioner: alle straksindgreb samles som strakspåbud, “afgørelse uden handlepligt” omdøbes til påtale, og kompetencepåbud samt gebyrbelagt skærpet tilsyn afskaffes. APV præciseres, og uddannelsessteder får tydeligere ansvar.

Vestre Landsret frifandt en malermester for ansvar efter en forløftningsskade ved flytning af et fyldt spartelanlæg. Retten fandt hverken arbejdsgiverculpa eller hæftelse efter Danske Lov 3-19-2, da erfarne medarbejdere selv traf beslutningen og der ikke var påvist instruktions- eller tilsynssvigt.