Forenkling af reaktioner og begreber
Et udkast til ændring af arbejdsmiljøloven skal gøre Arbejdstilsynets reaktioner mere enkle og forudsigelige. Hovedgrebet er, at alle straksindgreb samles i én reaktion: strakspåbud. Dermed ophører sondringen mellem forbud, strakspåbud med betydelig fare og strakspåbud uden betydelig fare. For virksomheder betyder det en klarere pligt til hurtig handling og et mere gennemskueligt sanktionssystem, når arbejdsmiljøreglerne overtrædes.
Samtidig foreslås det, at “afgørelse uden handlepligt” omdøbes til “påtale”. Betegnelsen signalerer en normativ kritik uden handlepligt, men med forventning om opfølgning. Målet er større begrebsmæssig klarhed og bedre myndighedskommunikation, så virksomheder nemmere kan forstå konsekvens og opfølgning efter et tilsyn.
Afvikling af ordninger og styrket virksomhedsansvar
Kompetencepåbuddet foreslås afskaffet. I stedet får virksomheder et tydeligere ansvar for at vælge metode og eventuel ekstern bistand til at løse et arbejdsmiljøproblem. Arbejdstilsynet bevarer dog muligheden for at påbyde, at det psykiske arbejdsmiljø undersøges af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det giver fleksibilitet i den praktiske efterlevelse, samtidig med at komplekse forhold fortsat kan kræve specialiseret vurdering.
Virkemidlerne gebyrbelagt skærpet tilsyn og ordningen med bindende forhåndsbesked foreslås ophævet, da de har haft begrænset værdi i praksis. Allerede udstedte bindende forhåndsbeskeder forbliver gyldige. Samlet peger ændringerne mod færre og mere målrettede instrumenter, hvilket kan lette administrationen for både virksomheder og myndigheder.
APV, uddannelsessteder og ikrafttræden
Bestemmelsen om arbejdspladsvurdering (APV) omformuleres for at tydeliggøre, at APV’en er et dynamisk styringsredskab, der skal anvendes løbende. Der lægges ikke op til materielle ændringer i retstilstanden, men til en klarere beskrivelse af formål og anvendelse i praksis, i tråd med en risikobaseret tilgang og løbende forbedringer.
Udkastet indeholder også en ny bestemmelse, der præciserer uddannelsessteders pligter over for elever, lærlinge og studerende ved praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter. Dermed tydeliggøres ansvar for instruktion og sikkerhed i undervisningssammenhæng. Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. februar 2024, dog med mulighed for, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af enkelte bestemmelser. Virksomheder bør derfor opdatere interne procedurer og terminologi i god tid.
