Fra 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere indføre et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle hver medarbejders daglige arbejdstid. Kravet følger af en ændring af arbejdstidsloven, som gennemfører EU’s arbejdstidsdirektiv og skærper dokumentationskravene.
Krav til system og data
Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt, men arbejdsgivere kan frit vælge metode og teknik. Det er ikke et krav at registrere præcise klokkeslæt; registrering af afvigelser fra normal arbejdstid kan være tilstrækkelig. Eksisterende løsninger kan videreføres, hvis de opfylder kravene.
Medarbejderen skal have adgang til egne data. De registrerede oplysninger skal opbevares i fem år efter den periode, der danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Opbevaring og adgang bør tilrettelægges i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, herunder principper om dataminimering og opbevaringsbegrænsning.
Undtagelser og tvistløsning
Medarbejdere, der reelt er selvtilrettelæggere, kan undtages fra registrering, når arbejdstiden ikke er målbar eller forudbestemt, eller når medarbejderen selv tilrettelægger arbejdet og træffer uafhængige beslutninger. Undtagelsen er snæver, og det skal udtrykkeligt fremgå af ansættelseskontrakten, at arbejdstidslovens §§ 3, 4 og 5 ikke gælder for den pågældende.
Overtrædelse kan medføre erstatning, hvis en medarbejders rettigheder krænkes. Der gives som udgangspunkt ikke erstatning alene for manglende registrering. Manglende indførelse af et egnet system kan dog få processuel skadevirkning: I en tvist kan domstolen lægge medarbejderens egne opgørelser til grund, hvis arbejdsgiverens system ikke opfylder kravene. Forarbejderne og EU-Domstolens praksis tilsiger, at bevisbyrden skærpes for arbejdsgiveren i sådanne sager.
