Højesteret har fastslået, at en skade under pendling mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt ikke er en arbejdsskade, selv om medarbejderen umiddelbart inden afgang har udført arbejde i hjemmet efter eget valg. Dommen præciserer afgrænsningen mellem hjemmearbejde og befordring i arbejdsskadesikringsretten.
Sagens baggrund
Sagen vedrørte en kommunalt ansat ressourcepædagog, som morgenforberedte sig hjemme med mailtjek og mødeforberedelse i 15–20 minutter. Under efterfølgende kørsel fra hjemmet til institutionen blev hun involveret i et færdselsuheld. Ankestyrelsen anerkendte først ulykken som omfattet af arbejdsskadesikringsloven med henvisning til, at befordringen skete i forbindelse med arbejdet.
Kommunen indbragte afgørelsen for domstolene. Byretten stadfæstede Ankestyrelsens resultat under henvisning til, at der var udført reelt arbejde i arbejdsgiverens interesse. Østre Landsret ændrede afgørelsen og lagde vægt på, at tjenesteforholdet ikke havde påvirket befordringen: Medarbejderen bestemte selv tid, sted og måde for både forberedelse og transport. Procesbevillingsnævnet gav tilladelse til anke, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom.
Retligt grundlag og begrundelse
Udgangspunktet i arbejdsskadesikringsloven er, at skader under befordring mellem hjem og arbejdsplads ikke er dækket, da de ikke anses for forårsaget af arbejdet eller dets forhold. Bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring under befordring åbner dog for dækning, hvis tjenesteforholdet eller hensynet til arbejdsgiveren har haft indflydelse på befordringen. Ved vurderingen indgår blandt andet tidspunktet for befordringen, transportmåden, om forberedelser før afgang er nødvendige, samt om arbejdet efter sin karakter udvisker grænsen mellem fritid og arbejdstid.
Højesteret understregede, at bekendtgørelsen fraviger lovens klare udgangspunkt, og at undtagelsen derfor skal anvendes restriktivt. Når arbejdet i hjemmet er et egenvalgt tiltag, uden instruks eller krav der påvirker transportens tilrettelæggelse, er der ikke fornødent grundlag for at anse befordringen som påvirket af tjenesteforholdet. Den konkrete morgenforberedelse ændrede ikke ved, at medarbejderen selv bestemte rute, tidspunkt og arbejdsforberedelse, hvorfor skaden faldt uden for dækningen.
Konsekvenser for praksis
Dommen indsnævrer ikke reglerne, men tydeliggør beviskravet for undtagelsen: Selvvalgt hjemmearbejde umiddelbart før pendling er ikke nok til at bringe befordringen ind under ordningen. Dækning kan fortsat komme på tale, hvor arbejdsgiverens instruktion reelt påvirker transporten, eksempelvis ved pålagte afvigelser, særlige tidspunkter, direkte kørsel mellem arbejdssteder eller nødvendigt udstyr, der styrer befordringen.
Arbejdsgivere bør tydeliggøre retningslinjer for hjemmearbejde og mødeforberedelse samt dokumentere situationer, hvor befordring påvirkes af arbejdsmæssige krav. Medarbejdere bør være opmærksomme på, at almindelig pendling typisk ikke er dækket, medmindre arbejdets krav konkret former befordringen.
