Entreprenørstop kan lamme hele byggepladsen
Folketinget har ændret arbejdsmiljøloven, så Arbejdstilsynet fra 1. januar 2026 kan udstede påbud om entreprenørstop på byggepladser med tilbagevendende grove overtrædelser. Påbuddet standser arbejdet for hele kontraktkæden – ikke kun den virksomhed, der konkret overtræder reglerne. Tiltaget skal skabe markant bedre efterlevelse af sikkerheds- og sundhedskrav, hvor almindelige påbud ikke har været tilstrækkelige.
Et entreprenørstop kan få betydelige tidsmæssige og økonomiske følger. Standser arbejdet, risikerer parterne forsinkelser, meromkostninger og efterfølgende regreskrav på tværs af kontraktled. Derfor bliver tidlig risikostyring og solid arbejdsmiljøledelse afgørende for både entreprenører og bygherrer.
Hvornår kan Arbejdstilsynet stoppe arbejdet
Myndigheden kan først gribe til entreprenørstop efter en gradvis eskalation. Ordningen forudsætter både systematiske konstateringer af farlige forhold og en vurdering af, at almindelige påbud ikke rækker. Processen består af følgende trin:
- Intensiveret tilsyn i cirka fire uger efter forudgående meddelelse til entreprenøren.
- Mindst to virksomheder får påbud for forhold med betydelig fare, og det vurderes, at påbuddene næppe forebygger alvorlige ulykker og sundhedsskader tilstrækkeligt.
- Skriftligt varsel om, at entreprenørstop kan komme på tale.
- Yderligere påbud udstedes inden for omkring en uge efter varslet på grund af fortsat betydelig fare.
- Påbud om entreprenørstop, der omfatter hele kontraktkæden.
Ifølge lovbemærkningerne orienteres også bygherren om det intensiverede tilsyn og varslet. Det giver bygherren mulighed for at påvirke opretningstiltag i tide og begrænse risikoen for et stop.
Kontraktuelle greb og praktiske råd
Bygherren bør reagere tidligt ved gentagne arbejdsmiljøsvigt. Efter AB 18 § 59, stk. 2 kan bygherren på skriftligt påkrav kræve, at entreprenøren fratager en underentreprenør opgaven, hvis denne væsentligt tilsidesætter sikkerheds- og arbejdsmiljøregler. Er problemerne koncentreret hos en underentreprenør, er dette ofte den mest målrettede løsning.
Som sidste udvej kan ophævelse overvejes efter AB 18 § 59, stk. 1, litra d, men det er et vidtgående skridt med betydelig tvisterisiko. Uberettiget ophævelse kan udløse erstatningskrav. Juridisk vurdering anbefales derfor før varsel og effektuering.
Entreprenører bør allerede ved meddelelse om intensiveret tilsyn gennemføre dokumenterede afhjælpninger, styrke instruktion og tilsyn over for underentreprenører og sikre løbende opfølgning. En klar plan for arbejdsmiljø, kommunikation i kontraktkæden og sporbar dokumentation øger chancen for at undgå et stop og begrænser ansvar, hvis det alligevel udstedes.
