Familieliv

Højesteret fastslog, at en irakisk statsborger, der var utilregnelig ved et drabsforsøg og idømt psykiatrisk anbringelse, kan udvises med seks års indrejseforbud. Udvisningen krænker ikke EMRK art. 8, og ændrede visumregler understøtter, at et tidsbegrænset forbud ikke virker permanent.

Højesteret sætter udgangspunktet til 14 års fængsel for omfattende kokainhandel, men nedsætter til 12 år efter tilståelsesrabat. Udvisning for bestandig stadfæstes trods mindreårigt barn; indrejseforbuddet anses proportionalt efter EU-retten og EMRK og kan ophæves efter ansøgning.

Fristoverskredne udvisningssager kan nu prøves, når væsentlige ændringer og en klar formodning om EMRK art. 8-krænkelse foreligger. Højesteret ophæver et livsvarigt indrejseforbud efter lang behandling, stabil medicinering og lav risiko – trods den oprindelige kriminalitets grovhed.

Højesteret fastslår, at udlændingelovens § 9 c ikke kun anvendes ved EMRK-nødvendighed, men frifinder Udlændingenævnet for afslag trods barns tilknytning. Få overblik over, hvad der vægter i “ganske særlige grunde”, og hvordan dokumentation kan styrke barnets selvstændige tilknytning.

Højesteret stadfæstede udvisning og indrejseforbud. Barnet blev ikke afhørt, da forholdene var tilstrækkeligt belyst via plejemor og sociale myndigheder. Ændringer i barnets anbringelse og helbred opfyldte ikke betingelsen i udlændingelovens § 50, stk. 1, i lyset af EMRK art. 8.

Højesteret forhøjede straffen til fire års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet og stadfæstede udvisning. Afvejningen efter EMRK art. 8 førte til, at indrejseforbuddet blev nedsat til seks år, bl.a. fordi der ikke tidligere var givet udvisningsadvarsel.

Højesteret åbner for realitetsprøvelse af en udvisning, fordi en tredjelandsstatsborger på tålt ophold kan have afledt opholdsret efter TEUF art. 20 som følge af mindreårige børns afhængighed. Sagen hjemvist til landsretten med henvisning til EU-Domstolens XU og QP-praksis.

Højesteret afviste udvisning af en irakisk statsborger for grov vold begået som 17-årig og nøjedes med advarsel. Retten lagde vægt på stærk tilknytning til Danmark, manglende bånd til Irak og EMD’s krav om meget tungtvejende grunde ved udvisning af personer født i værtslandet.

Udlandsdanskere kan fremover medbringe familien på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere, hvis beskæftigelsen opfylder kravene i beløbsordningen, positivlisten eller fast track. Kravet om etablering i udlandet præciseres, sprogkravene gøres fleksible, og sikkerhedsstillelsen halveres.

Højesteret stadfæster dom for at fremme Islamisk Stat og finder fire års fængsel passende. Kvinden frakendes dansk indfødsret efter en proportionalitetsvurdering, men udvisning afvises, fordi hendes syv mindreårige børns EU-rettigheder og trivsel vejer afgørende.

Højesteret afviste udvisning af en cambodjansk statsborger opvokset i Danmark efter dom for voldtægt. Manglende risiko for alvorlig recidiv og stærk tilknytning vejede tungt i proportionalitetsvurderingen. Straffen blev 1 år og 2 måneder, og der blev givet udvisningsadvarsel.

Højesteret tillod udvisning af en foranstaltningsdømt, statsløs person dømt for drab, selv om han ingen tilknytning havde til andre lande. Indrejseforbud for bestandig blev anset for uproportionalt og sat til seks år efter en samlet vurdering efter EMRK art. 8.

Højesteret fastslår, at et barn født ved assisteret reproduktion ikke får dansk indfødsret, selv om sæddonoren er dansk. Donoren er ikke retlig far efter børneloven, og afgørelsen strider hverken mod EMRK artikel 8 eller 14. Landsrettens resultat blev stadfæstet.

Højesteret udviser en irakisk statsborger med indrejseforbud for bestandig efter seks års fængsel for organiseret kokainhandel. Retten fandt, at hensynet til offentlig orden vejede tungere end stærk tilknytning til Danmark, og at udvisningen var proportional efter EMRK artikel 8.

Højesteret præciserer, at seksmånedersfristen i udlændingelovens § 50, stk. 1, kun kan fraviges ved ganske særlige grunde. Udsendelseshindringer og familieliv var ikke nok; der skulle foreligge en sikker formodning om konventionsstridighed. Landsrettens afvisninger blev stadfæstet.

Eksperter kritiserer udbredte sagsbehandlingsfejl i anbringelsessager og advarer om, at Barnets lov kan udvide indgreb uden tilsvarende retssikkerhed. De efterlyser bedre kompetencer i kommunerne, klarere processuelle værn og stærkere domstolskontrol, evt. en forvaltningsdomstol.