Forvaltningsret

Sveriges budgetforslag for 2026 sænker SINK, reducerer moms på fødevarer og kultur, giver skattereduktion for selskabsdonationer og bevarer skattefri opladning på arbejdspladsen. Tonnageskat tilpasses EU-statsstøtte, og inputmoms fordeles fremover efter omsætningsmetoden.

Undtagelser fra forringelsesforbuddet i vandrammedirektivet skal tolkes strengt. Kun overordnede samfundsinteresser kan bære undtagelsen, staten har bevisbyrden, og mindre skadelige alternativer samt en samlet afvejning skal dokumenteres på et opdateret, projektmæssigt grundlag.

EU bevæger sig mod en samlet rumakt, der erstatter nationale regler med en direkte anvendelig forordning. Målet er fælles miljø- og sikkerhedsstandarder og lettere grænseoverskridende aktiviteter. Men højere complianceomkostninger kan bremse innovation – også i Norge via EØS.

Norge vil afprøve et arbejdsfradrag målrettet unge, udvalgt ved lodtrækning, for at gøre arbejde mere attraktivt end ydelser. Modellen rejser ligheds- og hjemmelsspørgsmål og sendes i høring med åbne spørgsmål om fradragets størrelse, målgruppe og kontrol.

Permanent henstand for norsk formuesskat skal lette likviditetspres for ejere af illikvide aktiver. Regnskabspligtige slipper for krav om negativt resultat, men renten svarende til styringsrenten plus tillæg og en kort henstandsperiode kan begrænse effekten. Gældende fra indkomståret 2026.

EMD udvider beskyttelsen af aktindsigt for medier og NGO’er: En polsk organisation fik ret til adgang til forfatningsdommeres mødekalendere efter EMRK art. 10. Myndighedernes indsigelser blev afvist, og doktrinens rækkevidde for watchdog-aktører styrkes.

Norge omlægger akvakulturreglerne: stedbundne tilladelser uden volumeloft, auktion ved nye tildelinger og omsættelige lakselus-kvoter. Regeringen overvejer luseafgift, indfører tabsafgift og skærper datakrav, tilsyn og arealplanlægning for mere bæredygtig drift.

EMD fastslår, at en polsk NGO’s anmodning om aktindsigt i dommeres kalenderaftaler var nødvendig for udøvelsen af ytringsfriheden efter EMK art. 10. Afgørelsen udvider watchdog-doktrinen og skærper kravene til myndigheder, når medier og NGO’er efterprøver magthavere.

Norge indfører en 4 procents investeringspligt for on-demand streamingtjenester, også dem fra andre EØS-lande, der målretter mod norske seere. Kravet bygger på norsk bruttoomsætning, rummer snævre undtagelser og tillader fremførsel af overinvestering i to regnskabsår.

EU ETS gælder nu for skibsfart i Norge. Skibsejeren er som udgangspunkt ansvarlig, men mandat kan overdrages. Norge bliver administrerende myndighed i bestemte tilfælde, og håndhævelsen forventes fordelt mellem Miljødirektoratet og Sjøfartsdirektoratet.

Norge har indskrænket indleje fra vikarbureauer. Ministeriet forsvarer reglerne over for ESA med fokus på arbejdstagerbeskyttelse og proportionalitet. ESA kan rejse traktatbrud, og virksomheder bør styrke compliance og vurdere alternativer til indleje.

Norge foreslår markant skærpelse af FDI-kontrollen under Sikkerhedsloven: flere virksomheder omfattes, anmeldelsestærsklen sænkes til 10 pct., og der indføres standstill. Derudover begrænses deling af sikkerhedsfølsomme oplysninger før myndighedsgodkendelse, og nye sanktioner målrettes efterlevelse.

Sverige præciserer implementeringen af OECD’s Pillar Two gennem et supplerende notat til Top‑Up Tax Act. Forslaget dækker fordeling af skatter, safe harbour, tærskler og koncerndefinition samt adgang til bindende forhåndsafgørelser. Reglerne gælder for regnskabsår i 2024.

Sverige indfører et midlertidigt indtægtsloft og 90 procents beskatning af overnormale el-overskud i marts–juni 2023. Tiltaget bygger på EU-kriseforordningen, gælder uden tilbagevirkende kraft og skal styrke de offentlige finanser. Fokus er på opgørelse og dokumentation.

PTS har idømt en teleoperatør en bøde på 12,5 mio. SEK for brud på svenske krav til personalesikkerhed. Sagen understreger pligt til sikkerhedsklassificering, sikkerhedsgodkendelse og dokumenteret registertjek, da myndigheder kun kan dele data ved korrekt klassificering.

Høyesterett fastslår, at fradrag for driftsudgifter og inputmoms kræver et realistisk fortjenestepotentiale med rimeligt kapitalafkast. Skattemyndighederne må respektere virksomhedens skøn, når der foreligger objektive holdepunkter – også i opstarts- og underskudsperioder.