Højesteret afklarer anerkendelse af arbejdsskader ved besvimelse
Højesteret har i to sager fastslået, at personskader opstået som følge af besvimelse under arbejdet kan anerkendes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven, selv om selve besvimelsen ikke er udløst af arbejdet. I begge sager faldt medarbejderen om under udførelsen af arbejdsopgaver og pådrog sig konkrete skader, herunder hjernerystelse, posttraumatisk hovedpine og knoglebrud.
I den ene sag anerkendte Ankestyrelsen de efterfølgende skader, men ikke besvimelsen som arbejdsskade; arbejdsgiverens forsikrer bestred dækning. I den anden sag havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede anerkendt skaderne. Fælles for sagerne var, at det var ubestridt, at arbejdet ikke var årsag til besvimelsen. Højesteret lagde vægt på, at skaderne indtraf under arbejdet og derfor måtte anses som en følge af arbejdet eller de forhold, det foregik under.
Retlige hovedpunkter
Afgørelserne tydeliggør, at ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven omfatter pludselige hændelser med personskade, når hændelsen er tidsmæssigt og stedligt forbundet med arbejdet. Den udløsende årsag kan være intern (fx et ildebefindende), men den skadevoldende begivenhed – faldet og den fysiske tilskadekomst – er knyttet til arbejdets rammer.
Højesteret afviste behovet for en hypotetisk sandsynlighedsvurdering af, om skaden ville være indtruffet i samme omfang uden for arbejdet. Kausalitets- og adækvansvurderingen retter sig mod sammenhængen mellem hændelsen på arbejdspladsen og skaden, ikke mod alternative scenarier. Landsretten var nået til samme resultat i begge sager.
Praktiske implikationer
For arbejdsgivere og forsikringsselskaber betyder dommene, at dækning ikke kan afskæres alene med henvisning til, at den udløsende besvimelse er arbejdsuafhængig. Vurderingen samler sig om, hvorvidt skaden indtraf under arbejdet og kan henføres til arbejdets forhold. Dokumentation for hændelsesforløb, tidspunkt og sted er derfor central.
For sagsbehandlingen hos AES og Ankestyrelsen understreger dommene, at skellet går mellem den interne årsag og den eksterne, skadevoldende hændelse på arbejdspladsen. Praktisk bør virksomheder sikre hurtig skadesanmeldelse, indsamling af vidneforklaringer og registrering af arbejdsmiljøforhold for at opfylde beviskravene og understøtte korrekt kvalifikation som arbejdsulykke.
