Personalesager

Højesteret fandt, at en opsigelse kort efter medarbejderens orientering om forestående fertilitetsbehandling stred mod ligebehandlingsprincippet. § 9 fandt ikke anvendelse før behandlingsstart, men § 4 og bevisbyrdereglerne udløste godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Østre Landsret fastslår, at klager direkte til ledelsen ikke udløser beskyttelse efter whistleblowerloven. Beskyttelse kræver indberetning via interne eller eksterne whistleblowerkanaler eller lovlig offentliggørelse. Afgørelsen skærper fokus på klare procedurer i organisationer.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte en researcher godtgørelse for både chikane og repressalier, efter hun blev opsagt kort tid efter en klage over etnisk motiverede udtalelser. Afgørelsen understreger krav om effektiv forebyggelse og dokumenteret saglighed ved afskedigelser.

Landsretten tilsidesatte en opsigelse som ulovlig forskelsbehandling, da arbejdsgiveren ikke dokumenterede arbejdsmangel efter medarbejderens varsling af forældreorlov. Dommen understreger den skærpede bevisbyrde og behovet for objektive udvælgelseskriterier og solid dokumentation.

Højesteret præciserer 120-dages reglen i funktionærloven: Opsigelse med forkortet varsel skal normalt ske senest 10 kalenderdage efter dag 120, og vurderingen ser på perioden frem til opsigelsen. Arbejdsgivere bør tælle sygefravær nøje og handle, mens medarbejderen stadig er syg.

Justitsministeriet vil ændre offentligheds- og forvaltningsloven for at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i aktindsigtssager. Forslaget udvider adgangen til at afvise chikanøse anmodninger, lovfæster afslag på partsaktindsigt ved retsstridigt formål og muliggør navnebeskyttelse i personalesager fra 1. juli 2024.

Datatilsynet kritiserer en virksomhed for et internt databrud, hvor HR-oplysninger om over to tusind medarbejdere var tilgængelige for ansatte uden behov. Sagen fremhæver krav om adgangsbegrænsning, logning og risikobaseret sikkerhed efter GDPR art. 5, 25 og 32.

Uklare, men alvorligt opfattede trusler mod kolleger udgjorde grov misligholdelse. Et afskedigelsesnævn lagde vægt på kollegaerklæringer, gentagelse under tjenstlig samtale og arbejdsgiverens pligt til at sikre tryghed. Bortvisningen blev opretholdt.

Datatilsynet udtaler kritik af Hovedstadens Beredskab for utilstrækkelig rettighedsstyring i ESDH-systemet, hvor alle brugere fik adgang til navne, CPR-numre og beskyttede adresser for 2.029 ansatte. Sagen skærper kravene til adgangskontrol og privacy by design efter GDPR art. 32 og art. 5.

Datatilsynet kritiserer en arbejdsgiver for at dele detaljer om en afskedigelse bredt internt. Interne meddelelser skal hvile på legitim interesse, være nødvendige og dataminimerede. Ofte er en neutral orientering og en snæver modtagerkreds det korrekte valg.

Ombudsmanden fastslår, at offentlige arbejdsgivere ikke kan anvende tavshedsklausuler som standard i fratrædelsesaftaler. Klausuler kræver konkret, saglig begrundelse, skal respektere ytringsfrihed og aktindsigt og må kun omfatte nødvendige oplysninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet præciserer chefbegrebet i offentlighedsloven og beder Ankestyrelsen genoptage fire sager. Fortolkningen indsnævrer kredsen af kommunale ledere, der anses som chefer, og påvirker udlevering af disciplinære oplysninger efter § 21.