Skattepraksis

Landsskatteretten fastslår, at arbejdsgiverbetalte netværk og festivaler beskattes hos medarbejderen, når det private islæt vejer tungere end det faglige. Tjenstligt pålæg ændrer ikke resultatet. Virksomheden har fradrag, mens medarbejderen beskattes som B‑indkomst over bagatelgrænsen.

Skatteforbehold beskytter mod uforudsete skattefølger, men Landsskatteretten fastslår, at de ikke kan påberåbes ved åbenlyst fejlagtige værdiansættelser. Få styr på § 28-krav, dokumentation og rettidig oplysning for at sikre virkning og undgå tilsidesættelse.

EU-Domstolen i C-808/23 fastslår, at moderselskabers managementydelser ikke automatisk er én sammensat leverance, og at markedsværdi skal fastsættes via sammenlignelige priser. Den svenske højeste forvaltningsdomstol afviser derfor Skatteverkets omkostningsbaserede omvurdering og lægger bevisbyrden på myndigheden.

Landsskatteretten fastslår, at rentefradrag ved fælleslån følger hæftelsen, medmindre en skriftlig aftale dokumenterer andet. Forskudsopgørelser og mundtlige aftaler er ikke nok. Sørg for klar bodelingsaftale, juster betalinger og undgå efteropkrævning.

Det norske finansministerium sender to ligestillede modeller i høring for at forenkle reglerne om skattemæssigt indskudt kapital. Forslagene kan ændre beskatningen af udlodninger og kapitalnedsættelser. Aktionærer bør vurdere skattepositioner, før nye regler træder i kraft.

Efter en svensk højesteretsdom om carried interest fastholder Skatteverket en snæver fortolkning med fokus på partnerskabsaftaler. Usikkerheden består for corporate fund-strukturer, og tvister fortsætter. Praktikere bør sikre dokumentation for profitallokering og afvente klarere retningslinjer.

Familieoverdragelser kan fortsat ske efter de offentlige vurderinger med 20%-reglen. Et nyt styresignal fra Skattestyrelsen præciserer, hvornår særlige omstændigheder kræver markedspris, bl.a. ved nylig handel, høj belåning, mæglervurdering eller væsentlig renovering.

Skattestyrelsen præciserer, hvornår 15 og 20 pct.-reglen kan fraviges ved familieoverdragelser og dødsboer. Tre kriterier—holdepunkter, væsentlig prisforskel og tidsmæssig sammenhæng—skærper praksis og indsnævrer adgangen til at handle tæt på den offentlige ejendomsvurdering.

Et lovudkast lægger op til at afskaffe bruttoprincippet i ligningslovens § 16 E og indføre en skattemæssig mellemregningskonto med nettoprincip. Ændringen skal gælde for lån ydet fra 1. januar 2026 og har ikke tilbagevirkende kraft. Udfaldet afhænger af den videre proces.

Vestre Landsret fastslår, at et ridecenter med flere hesterelaterede aktiviteter udgør én erhvervsmæssig virksomhed. Retten anvender den lempelige praksis for deltidslandbrug og vægter syn og skøn, driftsmæssig sammenhæng og rentabilitet, hvilket muliggør underskudsfradrag og virksomhedsordning.

Skattestyrelsen udvider praksis for carried interest: Direkte investeringer i porteføljeselskaber kan efter omstændighederne anses som via fonden og beskattes som personlig indkomst. Co-investments og medarbejderaktieordninger bør revurderes for § 16 I-risiko.

Vestre Landsret slår fast, at tab på kryptovaluta anskaffet i spekulation ikke kan fratrækkes i den personlige indkomst. Gevinster beskattes fortsat som personlig indkomst, mens tab kun giver ligningsmæssigt fradrag. Asymmetrien i praksis består.

Sveriges Skatterättsnämnd fandt særlige grunde til at fravige tredjemandsreglen i et fåmansbolag, fordi en ekstern ejer kun havde stemmeløse aktier, og en aktionæroverenskomst begrænsede løn og bonus. Resultatet er, at aktierne anses for kvalificerede med splitbeskatning af udbytte og avance.

Skatterådet sidestiller nu smartwatches med telefoner i reglerne om fri telefon. Arbejdsgiverbetalte ure kan beskattes efter grundbeløbet, hvis der er et reelt arbejdsmæssigt behov. Bruttolønsordninger taler imod, men funktionalitet og bærekomfort kan dokumentere behov. Ingen ekstra skat ved arbejdstelefon.

Skatterådet sidestiller smartwatches med telefoner, så medarbejdere beskattes efter særreglen for fri telefon ved blandet brug. Ordningen kræver en konkret forretningsmæssig begrundelse, især ved bruttolønsordninger, og forudsætter, at uret ikke er tilgængeligt for husstanden.

Danske selskaber kan fradrage endelige underskud fra EU/EØS-enheder efter SEL § 31 E, men kun hvis aktiviteten i udlandet ophører, og underskuddet ikke kan udnyttes der. Skatterådet afviser fradrag, når fortsat drift eller lokale regler muliggør udnyttelse i udlandet.