Solcelleanlæg

Ny § 15 i VE-loven giver mulighed for særskilt rettighed i solceller på erhvervsbygninger, hvis anlægget er nettilsluttet, demonterbart og registreret med panthavers samtykke. Reglerne udelukker boliger og jordbaserede anlæg og ventes at åbne for leasing og mere fleksibel finansiering.

Undtagelse fra fuld miljøkonsekvensvurdering og faste 12/6-måneders frister sætter turbo på landbaseret sol og vind. Ny bekendtgørelse gør fremskyndelsesområder til omdrejningspunktet, indfører målrettet screening, kommunale pligtregler og gebyrordning for erstatningsnatur ved uforudsete påvirkninger.

Nyt lovforslag indsætter § 15 i VE‑loven og åbner for særskilt pant eller ejendomsforbehold i tagmonterede solcelleanlæg på erhvervsbygninger. Ordningen fraviger tinglysningslovens § 38, kræver tinglyst deklaration og panthavers samtykke, og styrker bank- og leasingfinansiering.

VE-loven foreslås ændret med en undtagelse til tinglysningsloven, så solcelleanlæg på erhvervsbygninger kan finansieres via leasing og særskilt ejendomsret. Ordningen kræver servitut og panthavers samtykke og gælder ikke beboelse, jordplacerede eller bygningsintegrerede anlæg.

Ny § 15 i VE-loven skal tillade tinglysning af særskilte rettigheder over solcelleanlæg på erhvervsbygninger trods tinglysningsloven § 38. Med krav om demonterbarhed, registrering ved installationsstart og panthavers samtykke åbnes der for leasing og mere fleksibel finansiering.

Udlejere kan ikke lovligt opkræve betaling for strøm fra egne solceller i boliglejemål. Krav om elafregning forudsætter individuelle målere og gyldigt forbrugsregnskab. Solcelleanlæg kan i stedet begrunde forbedringsforhøjelser, som skal varsles efter lejelovens § 106 og respektere det lejedes værdi.

EU-taksonomien, ændringer i planloven og en ny bekendtgørelse i høring strammer rammen for solcelleprojekter. Kommunerne får minimumskrav til afstand og hensyn, kystnære placeringer begrænses, og EU’s nødforordning giver midlertidige tidsfrister i tilladelsesprocessen.

Højesteret afviste succession efter ABL § 34 ved et generationsskifte, fordi et holdingselskabs andele i vindmølle- og solcelleprojekter via partnerselskaber blev anset som passiv kapitalanbringelse. Afgørelsen understreger, at aktivsammensætning og faktisk aktivitet er afgørende for succession.