Udlejers egenproducerede strøm kan ikke opkræves hos lejer
Udlejere kan ikke lovligt kræve betaling fra boliglejere for el produceret på udlejers egne solceller. En sådan opkrævning anses ikke for omkostningsfordeling, men for levering af el, hvilket Lejeloven ikke giver adgang til. Har udlejer alligevel opkrævet betaling, må beløbene som udgangspunkt tilbagebetales med renter. Taber udlejeren en tvist i Huslejenævnet, kan der desuden pålægges et gebyr.
Anderledes forholder det sig med el købt hos et elselskab: Afholder udlejeren udgiften, kan den viderefaktureres til lejeren efter dokumenteret forbrug, forudsat at kravene til måling og regnskab overholdes.
Forbrugsregnskab og målerkrav
Opkrævning for el til andet end opvarmning forudsætter individuelle målere i lejemålet. Uden korrekt måling risikerer udlejeren, at kravet bortfalder. Derudover skal udlejeren årligt udarbejde og rettidigt fremsende forbrugsregnskab, som bl.a. angiver lejerens andel af udgifterne og lejerens adgang til at gøre indsigelse.
Lejeren kan ikke afvise regnskabet uden grund. Indsigelser skal fremsættes skriftligt og begrundet. Manglende overholdelse af Lejelovens form- og fristkrav kan medføre, at regnskabet er ugyldigt, og at krav på efterbetaling ikke kan fastholdes.
Forbedringsforhøjelser og varsling
Solcelleanlæg kan kvalificeres som en forbedring, der kan danne grundlag for lejeforhøjelse svarende til forbedringsudgiften. I perioder, hvor solcellerne ikke dækker forbruget, kan udlejeren endvidere kræve refusion for dokumenterede udgifter til indkøbt el.
Udlejere skal respektere begrænsningerne ved omkostningsbestemt leje og det lejedes værdi. Lejeforhøjelser kan derfor tilsidesættes, hvis de samlet overstiger det tilladte niveau. Varslingsreglerne i lejelovens § 106 skal følges: Forbedringer skal varsles i god tid, og lejerne skal oplyses om muligheden for at kræve anden passende bolig, hvis den samlede forbedringsforhøjelse overstiger den gældende tærskel pr. m2.
