Statskassen

Sø- og Handelsretten har ved udeblivelsesdom idømt ØnskeBørn A/S under konkurs en bøde på 9 mio. kr. for ulovlig priskoordinering i en frivillig kæde. Konkursboet indtrådte ikke i sagen, og retten lagde Konkurrencerådets vurdering til grund. Forløbet berører også out of scope og bevisanvendelse.

Højesteret fastslår, at domfældelse i landsretten kan udløse fuldt omkostningsansvar for hele forløbet – også efter frifindelse i byretten. Kendelsen afklarer rækkevidden af retsplejeloven § 1008 og skærper rådgivningspligten og risikostyringen ved anke.

Højesteret begrænser sagsomkostninger i en narkosag: T1 skulle ikke betale hele byrettens regning på 314.000 kr. + moms, men kun 100.000 kr. + moms, da fuldt ansvar stod i åbenbart misforhold til skyld efter ankesagens udfald. Afgørelsen præciserer brugen af retsplejelovens § 1008, stk. 4.

Højesteret slår fast, at afgørelser efter retsplejelovens § 320 om statskassens dækning af udgifter er omkostningsafgørelser omfattet af § 584 a. Kære af mindre beløb kræver derfor tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, som landsretten med rette lagde til grund.

Forsvarere kan nu få salær for væsentlig ventetid ved fængselsbesøg. De vejledende takster åbner for honorering efter timetaksten, og beløbet dækkes som udgangspunkt af statskassen. Kravet dokumenteres i salæranmodningen via den officielle blanket med en kort begrundelse af tidsforbruget.

Højesteret åbner for erstatning fra statskassen efter retsplejelovens § 320, når en hovedforhandling aflyses på grund af rettens forhold. Kendelsen afviser en fast undtagelse for “ukomplicerede” sager og udmåler en beskeden erstatning efter principperne for sagsomkostninger.

Højesteret tilkendte erstatning efter retsplejelovens § 320, da en hovedforhandling blev aflyst med kort varsel på grund af rettens forhold. Staten skulle dække partens merudgifter til advokat for fornyet forberedelse, udmålt skønsmæssigt til 5.000 kr. inkl. moms.

Højesteret fastslår, at tiltalte, der kontraanker til frifindelse over for en udmålingsanke, som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger, hvis anken ikke ændrer resultatet. Da bevisanke væsentligt udvider sagen, deles omkostninger kun undtagelsesvist. Landsrettens afgørelse blev stadfæstet.