Højesteret har fastslået, at en part kan få erstatning fra statskassen efter retsplejelovens § 320 for merudgifter til advokat, når en hovedforhandling bliver aflyst på grund af rettens forhold. Kendelsen afviser en fast praksis om, at “ukomplicerede” sager og aflysning med mere end én dags varsel i sig selv udelukker erstatning. Beløbet blev udmålt skønsmæssigt til 5.000 kr. inkl. moms efter principperne for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager.
Faktum og tidligere instanser
Sagen udsprang af en civil tvist om betaling for håndværksarbejde. Hovedforhandlingen var berammet til en halv dag, men blev to dage før aflyst af retten på grund af rettens forhold. Der blev senere gennemført ny hovedforhandling. Den sagsøgte anmodede om erstatning for forøgede advokatudgifter, herunder ekstra forberedelse, telefonretsmøde og klientmøde.
Byretten og Vestre Landsret afviste kravet. Landsretten lagde vægt på, at sagen var ukompliceret, at aflysningen skete med mere end én dags varsel, at merarbejdet var begrænset, og at parten ikke havde bevist et tab. Endvidere blev partens sene fremsættelse af kravet tillagt betydning.
Højesterets begrundelse og betydning
Højesteret nåede til det modsatte resultat. Retten understregede, at § 320 forudsætter, at parten er uden skyld i, at sagen ikke kunne behandles, men at der ikke gælder en generel undtagelse for “ukomplicerede” sager eller ved kort varsel om aflysning. Aflysning af en berammet hovedforhandling kan påføre en part ekstra omkostninger, som efter en konkret vurdering kan erstattes af statskassen.
Ved udmålingen tog Højesteret udgangspunkt i de almindelige principper for sagsomkostninger og fastsatte erstatningen til 5.000 kr. inkl. moms. Det indikerer, at merudgiften typisk vil være beskeden ved aflysninger af korte, ukomplicerede hovedforhandlinger, og at der kan ligge en praktisk bagatelgrænse. Højesteret tillagde ikke vægt, at kravet blev rejst relativt sent.
Praktisk indebærer kendelsen, at parter, der uden egen skyld rammes af en aflysning på grund af rettens forhold, bør overveje at søge erstatning efter § 320. Kravet bør underbygges med dokumentation for merarbejde og en saglig opgørelse af advokatens ekstra tidsforbrug. Afgørelsen giver et klart pejlemærke for domstolenes fremtidige praksis.
