Højesteret fastslog, at en overdragelsesaftale om andelsbolig først er endelig og bindende ved bestyrelsens godkendelse. Inden godkendelsen skal bestyrelsen varetage sælgers interesser ved at sikre, at sælger får tilstrækkelige oplysninger til at vurdere prisen, herunder oplysning om mulig forhøjelse af andelsværdien og eventuel prisreguleringsklausul. Da bestyrelsen undlod at orientere om en ny valuarvurdering, der væsentligt oversteg den offentlige vurdering, blev foreningen erstatningsansvarlig.
Retsgrundlag og pligter
Afgørelsen bygger på andelsboligforeningsloven § 5 om maksimalpris, § 6 om bestyrelsens godkendelse af overdragelser og § 6 c om bestyrelsens pligt til at orientere andelshaverne ved behov. Højesteret præciserer, at bestyrelsens godkendelse ikke blot er formalia, men udløser en oplysningspligt, der skal beskytte sælgerens økonomiske interesser.
Bestyrelsen havde selv indhentet en valuarvurdering pr. 30. juni, modtaget en klar værdiindikation og vidste, at vurderingen kunne danne grundlag for højere andelsværdi på førstkommende generalforsamling. Den manglende orientering om både ny vurdering og muligheden for prisregulering udgjorde forsømmelse.
Praktiske implikationer
Andelsboligforeninger bør etablere faste processer, der sikrer oplysning til sælgere om nye vurderinger, forestående beslutninger med prisbetydning og vedtægtsmæssige muligheder for prisregulering. Vedtægter og standardoverdragelser bør gennemgås, så godkendelsesforløbet afspejler pligterne.
Dommen ændrer landsrettens resultat og skærper forventningerne til bestyrelsers agtpågivenhed i overdragelsessager. Hele Højesterets dom kan læses hos Domstolene: BS-25027/2023-HJR. Supplerende afgørelser findes i Domsdatabasen: landsretten og byretten.
