Whistleblowerloven giver beskyttelse ved indberetning af tre typer forhold: overtrædelser af EU-retten, andre alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Danske ordninger skal derfor kunne håndtere alle tre kategorier. For indberetninger om EU-retten gælder ingen særskilt alvorlighedstærskel, mens der for de to øvrige kategorier kræves, at forholdet har en vis tyngde og offentlig interesse. Da reglerne bygger på EU’s direktiv, kan anvendelsesområdet variere mellem medlemsstater; internationale koncerner bør sikre lokal tilpasning. Den gældende lov kan læses på Retsinformation: whistleblowerloven.
EU-retlige overtrædelser
Indberetninger om brud på EU-retten er omfattet, uanset om overtrædelsen kan dokumenteres ved indgivelsen. Det afgørende er, at forholdet falder inden for direktivets tematiske områder. Ordningen skal derfor kunne modtage og behandle sådanne indberetninger efter de processuelle krav om fortrolighed og opfølgning.
De berørte områder spænder vidt og dækker centrale reguleringsfelter. En ikke-udtømmende oversigt illustrerer bredden:
- Offentlige udbud og konkurrenceregler samt statsstøtte.
- Finansielle tjenesteydelser, hvidvaskforebyggelse og markedsregulering.
- Produktsikkerhed, miljøbeskyttelse og strålings- og nuklear sikkerhed.
- Transportsikkerhed, føde- og fodersikkerhed samt dyrevelfærd.
- Forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse og net- og informationssikkerhed.
- Forhold, som skader EU’s finansielle interesser.
Alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold
Udover EU-retten omfatter danske ordninger indberetninger om alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Her gælder et alvorlighedskriterium, som i praksis belyses gennem, om oplysningerne har væsentlig samfundsmæssig interesse.
Eksempler er strafbare forhold som misbrug af midler, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse og brud på lovbestemt tavshedspligt. Hertil kommer grove eller gentagne brud på forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesreglerne, betydelige tilsidesættelser af forvaltningsretlige principper (undersøgelsesprincippet, lighedsgrundsætningen, saglighed og proportionalitet), væsentlig risiko for sikkerhed og sundhed samt seksuel eller anden grov chikane.
Afgrænsning, tidsmæssig rækkevidde og proces
Mindre væsentlige brud på interne politikker, fx om sygefravær, alkohol eller rygning, falder som udgangspunkt udenfor. I sådanne sager er virksomheden ikke retligt forpligtet til at behandle henvendelsen efter loven, og whistlebloweren er ikke beskyttet mod repressalier. Af hensyn til governance kan det dog være hensigtsmæssigt at håndtere tvivlstilfælde efter lovens standarder.
Indberetninger kan vedrøre forhold, der ligger før lovens ikrafttræden eller langt tilbage i tid; de kan ikke afvises alene af den grund, selv om opfølgningen i praksis kan være vanskeligere. Den indledende vurdering foretages normalt af den interne whistleblowerenhed eller en ekstern administrator, mens domstolene i sidste instans afklarer, om en sag er omfattet. Klare procedurer for fortrolighed, dokumentation og rettidig opfølgning er derfor centrale for en robust ordning.
