Højesteret ophæver beslaglæggelse efter vanvidskørsel
Højesteret har ophævet beslaglæggelsen af en leaset bil anvendt til limousinekørsel, efter at en ansat begik vanvidskørsel. Retten fandt, at en konfiskation ville være uforholdsmæssig over for den lille virksomhed, som havde udvist den agtpågivenhed, man kan kræve ved ansættelse og udlån af bilen.
Ved proportionalitetsvurderingen lagde Højesteret vægt på, at brug af ansatte chauffører er nødvendigt for driften, at virksomheden ikke kunne bære et erstatningskrav fra leasinggiveren ved konfiskation, og at en konfiskation realistisk ville medføre konkurs. Muligheden for regres mod chaufføren blev anset for usikker og utilstrækkelig på kort sigt.
Retlige kriterier og betydning for praksis
Afgørelsen bekræfter, at tredjemandskonfiskation ved vanvidskørsel forudsætter en helhedsvurdering af påregnelighed, arbejdsgiverens kontrol- og ansættelsesforanstaltninger samt de økonomiske konsekvenser. Selv hvor loven hjemler konfiskation af køretøjet, kan indgrebet tilsidesættes, hvis det klart er uforholdsmæssigt.
Landsretten var nået til det modsatte resultat, men Højesterets kendelse præciserer vægten af proportionalitet ved indgreb mod erhvervsdrivende, der ikke selv har udvist culpa i forbindelse med lovovertrædelsen. Kendelsen vil være central ved fremtidige sager om beslaglæggelse og konfiskation af leasede firmabiler i vanvidskørselssager. Læs afgørelsen hos domstolene: Højesterets kendelse i sag 23/2025.
