Ejerskab og formuefællesskab
Formuefællesskab skaber ikke automatisk medejerskab. Hver ægtefælle ejer de aktiver, vedkommende har købt for egne midler eller modtaget som gave. Kun aktiver anskaffet i fællesskab ejes i sameje. Ejerskab og delingsregler er dermed to forskellige spor.
Delingsformue betyder, at nettoværdier deles ved skifte. Udgangspunktet er ligedeling af positive bodele, men den formelle ejer af et aktiv kan stadig være den ene ægtefælle. Titlen afgør ikke i sig selv, om værdien deles—det gør bodelenes nettostørrelse.
Separation og skilsmisse
Ved ægtefælleskifte opgøres hver bodel særskilt. Er begge bodele positive, deles overskuddet ligeligt, også selv om den ene formelt ejer boligen alene. Friværdien indgår i ejerens bodel og bliver indirekte delt gennem boslodderne.
Har ejer-ægtefællen derimod anden gæld, så dennes bodel bliver negativ, deles underskuddet ikke. Konsekvensen er, at ikke-ejende ægtefælle kan miste adgangen til at få del i friværdien, som ellers ville have været beskyttet, hvis vedkommende var medejer. Valget mellem eneejerskab og sameje kan derfor få stor betydning ved skilsmisse.
Dødsfald og boets stilling
Var afdøde eneejer, tilhører hele ejendommen dødsboet. Er boet insolvent, modtager længstlevende ingen arv og skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til boets kreditorer. Længstlevende kan kun overtage boligen ved at købe den af boet og opnå kreditgodkendelse hos långivere.
Ved sameje ligger længstlevendes andel uden for boet, hvilket begrænser tabet, hvis boet er negativt. Er boet solvent, er ejerskabet mindre afgørende for den samlede fordeling, men overtagelse afhænger af, om arven til øvrige arvinger kan udbetales, og om panthavere godkender debitorskift. For at styrke retsstillingen bør ægtefæller overveje testamente, eventuel delvis overdragelse af ejendommen og særeje-løsninger.
