EU-Domstolen fastslår, at et forudfastsat beløb, som entreprenøren kan kræve ved ordregivers opsigelse efter arbejdets påbegyndelse, er momspligtigt. Begrundelsen er, at entreprenøren allerede har leveret dele af tjenesteydelsen, og at der dermed foreligger en direkte sammenhæng mellem den leverede ydelse og betalingen. Beløbet udgør derfor vederlag for en momspligtig levering og ikke blot en ren erstatning.
Retlig ramme og begrundelse
Dommen tager udgangspunkt i momssystemdirektivets krav om, at moms forudsætter en identificerbar tjenesteydelse mod vederlag. Når entreprisearbejdet er påbegyndt, foreligger der leverancer, som kan danne momsgrundlag, typisk efter fradrag af sparede omkostninger. Retten skelner fra depositum ved aflyste serviceydelser, der alene kompenserer et tab uden leveret ydelse og derfor ikke udløser moms.
Afgørelsen understreger, at kvalifikationen beror på, om der faktisk er leveret. Er arbejdet ikke påbegyndt, kan en betaling i højere grad have karakter af ikke-momspligtig kompensation. Vurderingen skal ske konkret og i overensstemmelse med EU-praksis.
Praktiske konsekvenser
Parter i entreprisekontrakter bør sikre, at opsigelsesklausuler og forudfastsatte beløb er afstemt momsmæssigt. Fakturering, dokumentation for arbejdets stade samt opgørelse af momsgrundlaget efter sparede omkostninger bør indarbejdes i processer og kontrakter.
Dommen får betydning for risikoprissætning, tviststrategi og standardvilkår i entrepriseforhold, herunder for grænsefladen mellem erstatning og momspligtigt vederlag.
