Jana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Morten Sandli
Lovvalg ved grænseoverskridende telearbejde efter forordning 883/2004
EU’s Administrative Kommission har udarbejdet en rammeaftale efter artikel 16 i forordning 883/2004, der adresserer den markante udbredelse af grænseoverskridende telearbejde. Aftalen giver mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsgiverstatens socialsikringslovgivning, selvom medarbejderen arbejder hjemme fra bopælsstaten. De midlertidige pandemitiltag udløb med udgangen af juni 2023.
Udgangspunktet i forordningen er, at en lønmodtager er omfattet af reglerne i arbejdslandet. Udføres en væsentlig del af arbejdet – 25 pct. eller mere – i bopælsstaten, skifter tilknytningen som hovedregel dertil. Ved omfattende hjemmearbejde kan der derfor ske lovvalgsskifte; rammeaftalen etablerer en harmoniseret undtagelsesadgang.
Artikel 16-undtagelser og betingelser i rammeaftalen
Rammeaftalen kan anvendes, når tre betingelser er opfyldt: Medarbejderen har én arbejdsgiver eller flere arbejdsgivere med etablering i samme medlemsstat, den ansatte arbejder sædvanligt i arbejdsgiverstaten og telearbejder fra bopælsstaten, og telearbejdet udgør under 50 pct. af den samlede arbejdstid. I så fald bevares tilknytningen til arbejdsgiverstatens system.
Aftalen er frivillig og bygger på artikel 16-undtagelser mellem myndigheder. Den gælder kun, hvis både bopælsstaten og arbejdsgiverstaten har tiltrådt. Rammeaftalen retter sig mod lønmodtagere og sikrer mere ensartet administration på tværs af lande.
A1-attest, frister og geografisk anvendelse
Brug af ordningen forudsætter ansøgning om A1-attest i arbejdsgiverstaten. Myndighederne afviser som udgangspunkt retroaktive ansøgninger under rammeaftalen. Attesten kan udstedes for maksimalt tre år ad gangen, og fornyelser skal indsendes inden for samme frister som førstegangsansøgningen.
Aftalen trådte i kraft 1. juli 2023 og får virkning i det enkelte land fra den første dag i måneden efter landets underskrift. En række EU- og EØS-lande har allerede tiltrådt, mens andre – herunder Danmark og Sverige – afventer endelig stillingtagen. Arbejdsgivere bør derfor kortlægge telearbejdsmønstre, overvåge procentsatser og planlægge rettidig A1-håndtering.
