Højesteret fastslår rækkevidden af retsplejeloven § 368 a: Landsretten kan kun afvise en ankesag i sin helhed og ikke udskille dele til realitetsbehandling. Når anken omfatter en selvstændig påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, kan landsretten derfor ikke afvise realiteten og samtidig behandle omkostningerne.
Sagen udsprang af en byretsdom, der gav en almen boligorganisation medhold i opsigelse og tilkendte sagsomkostninger. A ankede med påstand om frifindelse. For landsretten nedlagde boligorganisationen både afvisningspåstand og selvstændig påstand om forhøjelse af sagsomkostninger. Landsretten afviste at anvende § 368 a til afvisning, hvilket Højesteret stadfæstede med henvisning til, at omkostningsspørgsmålet var en del af anken.
Højesteret præciserer samtidig, at § 368 a ikke er til hinder for, at landsretten af egen drift kan afvise hele sagen, hvis betingelserne er opfyldt. Kendelsen tydeliggør rammerne for appelfilteret og den praktiske håndtering af selvstændige omkostningspåstande i ankesager.
Læs kendelsen hos domstolene: Sag BS-34943/2024-HJR.
