Efter den brede omtale af “Den sorte svane” skærper advokatsektoren indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet. Advokatrådet har omlagt og intensiveret tilsynet, særligt med klientkontomidler, og arbejder risikobaseret for at identificere sager, hvor advokatvirksomheder kan misbruges til illegale betalinger. Målet er at genetablere tillid, sikre konsekvent efterlevelse af hvidvaskloven og afskære advokaters medvirken i strafbare dispositioner.
Skærpet tilsyn og regler
Hvidvaskloven fra 2017 har medført markant flere forpligtelser for advokater, herunder kundekendskab, løbende overvågning, risikovurderinger og dokumentation. I 2020 blev der etableret et særskilt hvidvasktilsyn for advokatbranchen, som siden er udbygget. Tilsynet er omlagt til at være mere målrettet mod klientkonti og andre områder med forhøjet risiko, og flere medarbejdere er tilført. En ekstraopkrævning skal finansiere yderligere kapacitet.
Det skærpede tilsyn går hånd i hånd med nultolerance over for medvirken til hvidvask. Overtrædelser kan medføre disciplinære reaktioner, politianmeldelse og eventuel strafforfølgning. Tilsynsarbejdet er forankret i et tæt samarbejde med relevante myndigheder og bygger på proportionalitet, sporbarhed og klare kontrolspor. Initiativerne er ikke alene en reaktion på enkeltsager, men led i en langsigtet, proaktiv styrkelse af efterlevelsen.
For advokatvirksomheder betyder kravene bl.a. klare ejerskabs- og ledelsesstrukturer, uddannelse af medarbejdere, systematiske kundetjek inklusive screening mod sanktions- og PEP-lister, journalpligt og test af kontroller. Risikobaseret tilgang indebærer, at ressourcer koncentreres dér, hvor eksponeringen er størst, fx ved grænseoverskridende transaktioner, komplekse selskabskæder og brug af klientkonti. Tilsynet forventer dokumenterbar praksis, ikke blot politikker på papir.
Retssystemets omfang og advokatens rolle
Danmarks Domstole modtog fra januar til september 2024 i størrelsesordenen en halv million sager på byretterne samt flere tusinde på landsretterne og Højesteret, jf. offentliggjorte nøgletal hos Danmarks Domstole. I langt størstedelen af sagerne bistår advokater med uafhængig rådgivning, hvilket understøtter retssikkerhed og effektiv sagsførelse på tværs af retsområder, herunder også internationale retssager.
Også menneskeretlige spørgsmål fylder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet et stort antal sager, og Danmark er i en række tilfælde dømt for konventionskrænkelser, jf. opgørelser hos Institut for Menneskerettigheder og deres domsdatabase over danske sager her. Uden for retssalene udarbejder advokater desuden juridiske dokumenter som testamenter, fremtidsfuldmagter og ægtepagter, hvor korrekt form og klar risikostyring forebygger tvister, jf. indberetninger fra Domstolene.
Ansvar, etik og næste skridt
Disciplinært har Advokatnævnet i de seneste år udstedt bøder og i alvorlige sager frakendt beskikkelsen. Det understreger, at “god advokatskik” håndhæves, og at der reageres, når reglerne brydes. Samtidig peger de samlede tal for branchen på, at langt de fleste advokater driver virksomhed i fuld overensstemmelse med lovgivning og etiske standarder.
Politiske initiativer om styrket advokattilsyn er undervejs, og branchen deltager konstruktivt i arbejdet. Den fortsatte prioritering af risikobaseret kontrol, klare interne procedurer og dokumenterbar compliance skal beskytte klientmidler, forhindre misbrug og styrke offentlighedens tillid. Advokatens kernerolle forbliver at sikre adgang til uafhængig juridisk bistand og dermed et robust retssamfund – også når økonomisk kriminalitet forsøger at udnytte systemet.
Det øgede tilsyn vil efter alt at dømme føre til flere sager i 2025. Samspillet med Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen skal sikre hurtig eskalation, når der ses tegn på misbrug. Hvor relevant inddrages også udleveringsloven og internationale kanaler ved grænseoverskridende forhold.
