Johan Gustav Dein
Højesteret tog stilling til seks sager om beslaglæggelse og efterfølgende konfiskation af biler brugt til vanvidskørsel. Fem biler blev konfiskeret. I én sag undlod retten konfiskation, fordi arbejdsgiveren havde indført og efterlevet klare forebyggende tiltag og fordi en konfiskation ville have uforholdsmæssige økonomiske konsekvenser. Retten lagde generelt vægt på bilens værdi og alder, førerens mulighed for at erstatte værdien, ejers mulighed for at forudse misbrug samt om et leasingselskab havde prissat risikoen i lejen.
Praktiske implikationer for virksomheder
Forebyggelse før hændelsen er central. En dokumenteret bilpolitik med nultolerance over for alkohol og grov færdsel, undervisning af ansatte, systematisk indhentelse af straffeattester samt hurtig og konsekvent personalesanktion kan reducere risikoen for konfiskation. Dokumentation for nødvendigheden af at anvende chauffører i driften styrker også positionen.
Leasingparter bør adressere konfiskationsrisiko eksplicit i kontrakter og prisfastsættelse. Tydelig risikoallokering og forsøg på tabsbegrænsning kan få betydning, hvis køretøjet beslaglægges. Samlet viser kendelserne, at aktiv compliance og forudseenhed hos ejere og arbejdsgivere kan være afgørende for, om et køretøj ender med at blive konfiskeret.
