Hovedreglen og retlig ramme
I obligationsretten gælder samtidighedsgrundsætningen: en part skal ikke præstere, før modparten præsterer. I mange erhvervsforhold kan ydelserne dog ikke udveksles samtidig, fx ved reparation eller opbevaring. Her kan den erhvervsdrivende udøve tilbageholdsret – retten til at beholde kundens genstand, indtil betalingskravet er sikret. Tilbageholdsretten er en ren besiddelsesret; den giver ikke adgang til at tilegne sig aktivet eller søge fyldestgørelse i det.
Retten følger af dansk rets almindelige regler og omtales blandt andet i retspraksis og forarbejder, jf. orientering på retsinformation. Ordningen kan anvendes over for både forbrugere og erhvervskunder, men er afskåret, hvis der udtrykkeligt er aftalt kreditkøb. Uberettiget tilbageholdelse kan udløse erstatningsansvar, og udgangspunktet er proportionalitet mellem krav og indgreb i kundens rådighed.
Betingelser for lovlig tilbageholdsret
Udøvelse forudsætter tre kumulative betingelser, der hvert især skal være opfyldt:
- Forfaldent krav: Kravet skal som udgangspunkt være forfaldent. Berettiget tvivl om betalingsevne eller -vilje kan i praksis også begrunde midlertidig tilbageholdelse.
- Besiddelse: Den erhvervsdrivende skal lovligt være i besiddelse af genstanden, typisk fordi kunden frivilligt har afleveret den.
- Konneksitet: Der skal være tilstrækkelig sammenhæng mellem kravet og den genstand, der tilbageholdes; de skal udspringe af samme retsforhold.
Er blot én betingelse ikke opfyldt, er tilbageholdelsen ulovlig. Ved kreditkøb er konneksiteten brudt af parternes aftale om udskudt betaling, og tilbageholdsret kan derfor ikke anvendes. Ulovlig tilbageholdelse kan medføre pligt til at erstatte kundens tab.
Ophør og begrænsninger
Tilbageholdsretten ophører og begrænses i flere typetilfælde:
- Betaling eller betryggende sikkerhed: Kunden kan kræve udlevering mod kontant betaling eller ved at stille passende sikkerhed, fx pant eller bankgaranti.
- Besiddelsestab: Frivillig udlevering af genstanden afskærer senere tilbageholdsret, og retten genopstår ikke ved senere besiddelse.
- Manglende proportionalitet eller konneksitet: Der kan ikke tilbageholdes genstande, som tilhører andre, eller som ikke har tilknytning til kravet.
Selvhjælp er ikke tilladt. At hente en genstand tilbage for at gennemtvinge tilbageholdsret anses som ulovlig selvtægt og kan udløse retsfølger.
Praksis fra domstole og nævn
Et flyttefirma, der opbevarede en kundes indbo, kunne ikke tilbageholde alt indbo som sikkerhed for tvist om regning, bl.a. fordi effekterne delvist tilhørte tredjemand. Fogedretten og landsretten pålagde udlevering mod betaling af et fastsat beløb.
Advokatnævnet har fastslået, at advokater som udgangspunkt kan tilbageholde sagsakter til sikkerhed for salær, men kun hvis klienten ikke risikerer retstab. I en konkret sag var tilbageholdelsen uberettiget, fordi klientens retstilling kunne forringes.
I en sag om et værksted ophørte tilbageholdsretten, da bilen blev udleveret uden betaling; værkstedet kunne ikke senere afhente og tilbageholde bilen. Retten slog fast, at tilbageholdsretten ikke genopstår ved senere besiddelse i et nyt forløb.
Et autoværksted kunne heller ikke tilbageholde en bil for ældre tilgodehavender vedrørende tidligere reparationer; kravet og genstanden var ikke konnekse. Tilsvarende kan der ikke tilbageholdes løsøre i bilen, som ikke har sammenhæng med reparationskravet.
En fratrådt medarbejder havde ikke ret til at tilbageholde arbejdsgiverens firmabil for at sikre lønkrav og godtgørelse, da der manglede relevant konneksitet. Omvendt har domstolene anerkendt tilbageholdsret i situationer, hvor en direktørs fri bil udgjorde en del af lønnen, og bilen derfor var nært knyttet til lønkravet.
Hvor der slet ikke består noget krav, kan der aldrig ske tilbageholdelse. En ejendomsejer, der opbevarede en anden persons bil i sin garage uden aftale eller dokumenterede udgifter, måtte udlevere bilen, da der ikke var et berettiget tilgodehavende.
