Når en høj hygiejnestandard ikke er nok

Når en høj hygiejnestandard ikke er nok

Østre Landsret har pålagt en fødevarevirksomhed erstatningsansvar for tre medarbejderes coronasmitte. Afgørelsen skærper arbejdsgiveres pligter i højrisikomiljøer: risikovurdering, instruktion og effektivt tilsyn skal række ud over almindelige hygiejnetiltag. Sagen er anket til Højesteret.

Arbejdsgiveransvar for smitte på arbejdspladsen

Østre Landsret har i en principiel delafgørelse fastslået, at en fødevarevirksomhed hæfter for tre medarbejderes smitte med covid. Afgørelsen understreger, at en generelt høj hygiejnestandard ikke fritager arbejdsgiveren fra at træffe yderligere, målrettede foranstaltninger i højrisikomiljøer. Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder gennem risikovurdering, instruktion og effektivt tilsyn.

Sagen vedrørte tre slagterimedarbejdere, der blev smittet under et udbrud på arbejdspladsen i sommeren 2020. Sygdommen blev anerkendt som arbejdsskade, og medarbejderne rejste krav om erstatning. Spørgsmålet om ansvarspådragelse blev henvist til Østre Landsret som første instans på grund af sagens principielle karakter.

Landsrettens begrundelse

Landsretten fandt, at smitten var sket på arbejdspladsen. Retten lagde vægt på udbruddets omfang, medarbejdernes meget begrænsede kontakt til andre end nære pårørende samt at ingen i husstandene var smittet før medarbejderne selv. Dermed var den nødvendige årsagssammenhæng godtgjort.

Virksomheden havde iværksat flere tiltag, herunder et coronavirus-udvalg, håndsprit ved indgange, afstandskrav i kantinen, afstandsmarkeringer og forskudte pauser. Retten fandt alligevel, at dette ikke var tilstrækkeligt i et produktionsmiljø, hvor medarbejdere arbejder tæt og i betydeligt støj. Arbejdsgiveren burde i videre omfang have gennemgået arbejdsgange, indført ekstra smittebegrænsende tiltag, instrueret medarbejderne effektivt og ført løbende tilsyn med efterlevelsen.

Retten fremhævede bl.a., at der manglede afstandskrav i omklædningsrum og produktion, at fælles redskaber blev brugt uden afspritning, at kommunikationen i det støjende miljø nødvendiggjorde råb, og at viden fra virksomhedens udvalg ikke i tilstrækkelig grad nåede ud til produktionsmedarbejdere, herunder mange udenlandske ansatte. Ledelsen var løbende gjort opmærksom på forholdene. Efter en samlet vurdering blev virksomheden anset for ansvarspådragende.

Perspektiv og næste skridt

Afgørelsen skærper forståelsen af arbejdsgiverens pligter, når arbejdet indebærer forhøjet risiko. Pligten til at instruere og føre tilsyn intensiveres, og generelle hygiejnetiltag er ikke nok, hvis konkrete forhold på arbejdspladsen øger smitterisikoen. Delafgørelsen tager ikke stilling til tab og udmåling, som afventer den videre behandling.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at delafgørelsen kan kæres til Højesteret som anden instans. Indtil en endelig afklaring foreligger, bør arbejdsgivere i tilsvarende miljøer styrke compliance og dokumentation. Praktisk kan arbejdsgivere styrke efterlevelsen ved blandt andet at:

  • Udføre og dokumentere målrettede risikovurderinger af arbejdsstationer og fællesområder.
  • Indføre afstand og fysiske barrierer i produktion, omklædning og pauserum.
  • Sikre klar, flersproget instruktion samt aktivt og systematisk tilsyn.
  • Etablere faste rutiner for rengøring og afspritning af fælles redskaber og kontrol af efterlevelse.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.