Hvordan “andre omkostninger ved befordringen” i CMR-loven § 29, stk. 3, skal forstås, har væsentlig betydning for, om fragtførere hæfter for punktafgifter ved godsets bortkomst. Fortolkningen påvirker både risikofordeling og det økonomiske ansvar ud over begrænsningssummen.
Fortolkning og praksis
Nyere praksis i konventionsstater viser to spor: en bred tilgang, som anser punktafgifter udløst af transportens faktiske forløb som omfattet, og en snæver tilgang, der kun medtager udgifter knyttet til transportens normale forløb efter fragtaftalen.
UK Supreme Court og den svenske Högsta domstolen illustrerer uenigheden, mens dansk Højesteret i U1987.481 H lagde en bred fortolkning til grund. Manglen på ensartethed skaber betydelig usikkerhed for aktørerne.
Konsekvenser og harmonisering
Valget af fortolkning kan flytte væsentlig økonomisk risiko mellem afsender og fragtfører og påvirker forsikringsdækning og præmiesætning. Afklaringer i policevilkår og regresskæder bliver centrale.
Uens praksis øger incitamentet til forum shopping. En tillægsprotokol til CMR-konventionen fremhæves som et middel til harmonisering, så ansvar for afgifter håndteres forudsigeligt på tværs af grænser.
