Højesteret har fastslået, at et luftfartsselskab med frigørende virkning kan udbetale refusion til den rejseagent, der anvendte sin betalingsmetode ved købet, når passagererne forud har accepteret, at refusion sker til den oprindelige betalingsform. Sagen udsprang af COVID-19-aflysninger i 2020 og vedrørte fortolkningen af EU-forordning 261/2004. Højesteret lagde vægt på, at passagererne gennem Ryanairs kommunikation klart blev oplyst om udbetalingsmåden og derefter valgte at anmode om refusion via det relevante link. Refusionsbeløbet var dokumenteret udbetalt til rejseagenten. Afgørelsen er i tråd med EU-Domstolens praksis om krav til klart samtykke og tydelig information ved brug af formidlere.
Kernepunkter i dommen
Dommen bekræfter, at tydelige vilkår og en klar accept kan binde passageren, herunder ved aftale om udbetalingskanal for refusion. Højesteret anerkendte samtidig, at betalingen til rejseagenten var frigørende, da agenten havde foretaget den oprindelige betaling for billetterne.
Højesteret tog ikke udtrykkeligt stilling til, om tilsvarende aftaler kan indgås allerede ved billetkøb, eller om de kan omfatte kompensation eller erstatning efter forordning 261/2004. Disse spørgsmål beror fortsat på en konkret vurdering i lyset af gennemsigtighed, samtykke og eventuelle begrænsninger i forbrugerbeskyttelsen.
Konsekvenser og anbefalinger
Dommen åbner for, at luftfartsselskaber – under forudsætning af klare og fremhævede vilkår – kan aftale, at refusion (og muligvis kompensation) udbetales til den betalingskanal, der blev brugt ved købet. Det kan reducere mellemled, herunder kravfirmaer, og sikre hurtigere og fuld udbetaling til den berettigede.
Selskaber bør samtidig sikre dokumentation for passagerens aktive accept, proportional og forståelig information samt mulighed for at angive alternativ konto, når det er relevant. Følgende tiltag kan overvejes for at styrke compliance og reducere tvister:
- Opdatering af befordringsbetingelser med tydelig, separat accept af udbetalingskanal.
- Fremhævet information i købsflow og kvitteringsmail om refusion og kompensation.
- Logning af samtykke, kommunikation og udbetalinger som bevis for frigørende betaling.
- Proces for håndtering af bookinger via rejseagenter og klar instruktion om kontaktpunkt.
Den praktiske rækkevidde må afklares gennem yderligere praksis, men dommen giver et brugbart pejlemærke for kontraktudformning og udbetalingsprocesser under EU 261/2004.
