Østre Landsret fastslår, at den forkortede forældelsesfrist på ét år i NSAB 2015 kan påberåbes af speditøren, selv hvis der foreligger grov uagtsomhed. I den konkrete sag blev kravet dog ikke anset for forældet, fordi ordregiver først sent fik tilstrækkelig viden om de omstændigheder, der begrundede kravet.
Retsgrundlag og præmisser
Landsretten adskilte NSAB 2015’s regler om ansvarsbegrænsning og forældelse. Efter § 6, stk. 2, kan speditøren ikke begrænse sit ansvar ved grov uagtsomhed. Denne undtagelse omfatter imidlertid ikke forældelsesreglen i § 28, der opstiller en selvstændig énårig frist. Speditøren kan derfor fortsat støtte ret på den korte frist, uanset fejlens grovhed.
Sagen angik en lagerbrand, hvor speditøren ikke havde opfyldt sin forsikringspligt ved oplagring, jf. § 25. Retten fandt, at ordregiver først inden for et år før sagsanlæg fik den nødvendige indsigt i de relevante forhold – herunder den manglende forsikring – og at fristen derfor ikke var udløbet.
Praktiske implikationer
Kendelsen skærper betydningen af at holde aftalegrundlaget rent og dokumentere forsikringsforhold ved oplagring. Den viser også, at fristberegningen afhænger af, hvornår kreditor får tilstrækkelig viden til at vurdere sit krav, ikke blot tidspunktet for selve skaden.
For speditører understreges behovet for rettidig og fuldstændig information, hvis man vil indrette sig i tillid til NSAB’s korte forældelsesfrist. For ordregivere pointerer kendelsen krav om hurtig reklamation og effektiv sagsanlæg, når grundlaget er klarlagt.
Følgende tiltag kan reducere risiko og tvist om frister:
- Sikre klare aftaler om oplagringsforsikring og ansvar efter NSAB 2015.
- Danne et fuldt spor af centrale oplysninger og bekræftelser i skadesforløb.
- Reklamere og anlægge sag uden unødigt ophold, når de relevante fakta er kendt.
- Som speditør: udlever alle væsentlige oplysninger tidligt for at kunne påberåbe forældelsesfristen.
