Tre aktuelle domme afklarer centrale spørgsmål i flyretten: hvem der bærer ansvaret ved pakkerejser, hvor langt flyselskabers refusionspligt rækker, og hvordan sagsomkostninger håndteres ved selvmøde. Afgørelserne får betydning for sagsanlæg mod de rette parter, håndtering af formidlergebyrer og processuelle valg.
Pakkerejse og ansvar
I U.2024.5402 blev krav om kompensation efter overbooking ikke taget til følge mod luftfartsselskabet, fordi rejsen var en pakkerejse. Retten fandt, at formidleren fungerede som rejsearrangør efter pakkerejseloven § 5, nr. 6, bl.a. fordi fly og hotel var købt samlet, og ingen anden arrangør fremgik af korrespondancen. Kravet skulle derfor rettes mod arrangøren.
Dommen skærper fokus på korrekt partsidentifikation i sager om afvisning ved boarding: når ydelserne er samlet, peger ansvaret typisk på rejsearrangøren. Dokumentation i form af faktura og bekræftelser bliver afgørende for placeringen af ansvar.
Refundering og formidlergebyrer
I U.2024.5145 fastslog landsretten, at flyselskabet kun skal refundere det beløb, det faktisk har modtaget. Et særskilt gebyr opkrævet af billetformidleren skulle ikke refunderes, da der ikke var godtgjort et formidlingssamarbejde eller kendskab hos flyselskabet til gebyrets fastsættelse.
Praksis tydeliggør, at formidlergebyrer som udgangspunkt er uden for flyselskabets ansvar. Intermediærer bør tydeligt oplyse om egne gebyrer, og flyselskaber bør sikre dokumentation for manglende agenturforhold.
Sagsomkostninger ved selvmøde
I U.2024.4651 ændrede landsretten byrettens omkostningsafgørelse: en part, der mødte som selvmøder efter fordringsoverdragelse, fik alene retsafgiften dækket og ikke udgifter til repræsentation. Dette er i tråd med fast praksis om selvmøde.
Afgørelsen har betydning for processuel strategi i massekravssager: Selvmøde begrænser omkostningsdækning, hvilket bør afspejles i aftaler og honorarmodeller hos kravinddrivningsaktører.
