AI-forordningens gennemsigtighedskrav i artikel 50 har nu virkning. Virksomheder, der udvikler eller anvender AI, skal tydeligt oplyse brugere om AI-interaktion og mærke syntetisk indhold i et maskinlæsbart, sporbart format.
Mærkningspligt og krav til form og tidspunkt
Oplysningerne skal gives klart og synligt ved første kontakt eller eksponering. For indhold skabt eller manipuleret af AI skal mærkningen være teknisk sporbar og kunne læses af maskiner, fx via metadata eller vandmærkning. EU-Kommissionens frivillige ikoner kan anvendes, men er ikke obligatoriske.
Forordningen skelner mellem roller: Udbyderen designer og markedsfører systemet, mens idriftsætteren anvender det i praksis. Begge har pligter, men af forskellig karakter og på forskellige tidspunkter i systemets livscyklus.
Pligter for udbydere og idriftsættere efter artikel 50
Udbydere skal sikre, at AI-systemer, der kommunikerer direkte med personer, er udformet, så brugeren informeres om, at modparten er et AI-system. Derudover skal output fra generative systemer mærkes, så det kan identificeres som kunstigt skabt eller manipuleret.
Idriftsættere har en selvstændig oplysningspligt over for personer, når disse eksponeres for særlige anvendelser. I disse situationer bør mærkningen placeres tydeligt og samtidig med eksponeringen:
- Systemer til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering
- Deepfakes, dvs. realistisk manipuleret billede, lyd eller video
- AI-genereret eller manipuleret tekst, der offentliggøres om forhold af offentlig interesse
Undtagelser: kunst, retshåndhævelse og redaktionelt ansvar
Ved åbenlyst kunstneriske, kreative, satiriske eller fiktive værker er det tilstrækkeligt at oplyse om, at deepfake-elementer forekommer, på en måde der ikke forstyrrer oplevelsen. Der gælder desuden snævre undtagelser for lovlig brug til afsløring, forebyggelse, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare forhold.
Mærkningskravet for AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse gælder ikke, hvis indholdet er gennemgået af mennesker eller underlagt redaktionel kontrol, og en ansvarlig fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen.
Lær at udarbejde solide databehandleraftaler på praksisnært kursus
Læs mere her →Samspil med anden regulering og praktiske råd
AI-forordningens transparenskrav supplerer gældende regler. Indhold må ikke vildlede efter markedsføringsloven, og brugen kan rejse spørgsmål om ophavsret og varemærker. Virksomheder bør derfor afklare rettigheder, indarbejde passende disclaimere og føre sporbar dokumentation for genereret indhold.
I praksis bør organisationer kortlægge roller og dataflows, vælge en mærkningsstrategi (metadata, vandmærkning, UI-labels), opdatere politikker og træne medarbejdere. Overgangsordninger kan gælde for eksisterende systemer, men forpligtelserne bør implementeres rettidigt for at reducere compliance-risiko.
