Højesteret præciserer beviskravet for ikke-økonomisk skade ved databrud, og Klagenævnet for Udbud skærper fokus på mindstekrav og ligebehandling. Samtidig træder flere nye regler i kraft om bl.a. tinglysning, almene boliger, midlertidigt huslejetilskud og tilskud til varmepumper, mens sundhedsreformen implementeres gennem overgangsregler.
Nye regler om tinglysning, almene boliger, huslejetilskud og varmepumper
Lovbekendtgørelser om tinglysning og om almene boliger samler gældende ændringer og giver et opdateret grundlag for ejendoms- og boligområdet. Kommunalbestyrelser får samtidig en eksplicit pligt til at underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed ved nedlæggelse af offentlige beskyttelsesrum.
På det sociale område indfører serviceloven et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 målrettet de mest udsatte borgere, understøttet af en bekendtgørelse om kommunal sagsbehandling. Derudover åbnes der for tilskud til konvertering til varmepumper i helårsbeboelse, hvilket kræver omhyggelig håndtering af kriterier for støtteberettigelse i energi- og byggesager.
Sundhedsreformen gennemføres via overgangsloven med overførsel af opgaver fra kommuner til regioner. Praktikere bør være opmærksomme på myndighedsovergange, hjemler og ikrafttrædelsesmekanismer, herunder behovet for justering af aftalegrundlag og datastrømme i grænseflader mellem myndigheder.
Lejeretlige afgørelser: påkrav, forbrugsregnskaber og fogedretligt værneting
Østre Landsret fandt, at et betalingspåkrav ikke var kommet frem, hvor udlejer kendte til særlige omstændigheder hos lejeren (udlandsophold, fremleje og overdragelsesdialog). Udlejer bar dermed befordringsrisikoen og kunne ikke støtte ret på et påkrav sendt til den danske adresse uden yderligere foranstaltninger.
I en anden sag blev udlejer pålagt at tilbagebetale acontobetalinger for opvarmning, el og vand, fordi forbrugsregnskaberne var ugyldige og måleraflæsning manglede ved fraflytning. Rentetilskrivning blev kun tilkendt fra sagsanlæg, idet lejelovens § 40, stk. 3, ikke gav grundlag for en tidligere rentestart.
Fogedrettens værneting ved udsættelse blev fastlagt til lejers bopælskreds på tidspunktet for begæringen. Henvisning mellem fogedretter skal gennemføres ved kendelse, hvilket understreger de processuelle rammer for tvangsfuldbyrdelse i lejeforhold.
Entreprise og rådgiveransvar: forsinkelse, AB 92 og Open Book
Voldgiftsretten afviste krav på tids- og spildtidskompensation begrundet i Covid-19-foranstaltninger, da der ikke forelå et påbud fra bygherren, men alene generelle myndighedsanbefalinger, jf. AB 92 § 27. Krav om merbetaling for valg af komponenter blev også afvist, og yderligere kompensation for asbestrelaterede forsinkelser nægtet, når der allerede var ydet kompensation.
I en projekteringssag blev rådgiveren frifundet, selv om der var angivet en forkert gulvopbygning. Fejlen havde ingen faktisk betydning for bæreevnen, og totalentreprenøren løftede ikke beviset for nødvendigheden af forcering eller for en reel dagbodstrussel. Totalentreprenøren måtte betale rådgiverens honorar.
Ved en hovedentreprise på Open Book-lignende vilkår fik entreprenøren i det væsentlige medhold i krav om ekstraarbejder. Voldgiftsretten lagde vægt på samarbejdsformen, bygherrens og rådgivernes indsigt i underentreprenørtilbuddene og tilsidesatte kontraktbestemmelser, der stred mod partneringlogikken.
Udbud, GDPR-kompensation og kommunal sundhedshjemmel
Klagenævnet for Udbud fastslog, at et krav om beskrivelser af fysisk tilstedeværelse var et konkurrencekrav, ikke et mindstekrav. Nævnet griber kun ind i ordregivers skøn, når det er usagligt, hviler på åbenbart urigtige forudsætninger eller klart overskrider skønsrammen. Ordregiver blev frifundet.
I en anden kendelse annullerede nævnet et udbud, fordi regioner tillod efterfølgende rettelser i strid med udbudsbetingelserne og tildelte kontrakt trods manglende obligatoriske bilag. Det var i strid med ligebehandlingsprincippet i udbudsloven § 2 og forbuddet mod ændringer efter frist i § 159.
Højesteret afviste godtgørelse efter GDPR art. 82, hvor et regneark med personoplysninger var stjålet fra en kommune. Sagsøgerne dokumenterede ikke konkret ikke-økonomisk skade som følge af bruddet. Afgørelsen skærper kravet til bevis for skade, selv ved eksponering af følsomme identifikationsdata.
Ankestyrelsen vurderede, at kommuner kan tilbyde selvtræning i egne lokaler efter sundhedsloven § 140, hvis der foreligger en konkret sundhedsfaglig vurdering, der følger genoptræningsplanens lægefaglige anvisninger. Udtalelsen giver kommuner et klart hjemmelsgrundlag for rammesætning af faciliteter og adgang.
