Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide

Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide

Fra 27. september 2026 skærpes reglerne for grøn markedsføring. Generiske miljøudsagn, CO2-neutralitet via kompensation og egenudviklede mærker rammes af sortlisten. Virksomheder skal dokumentere præcist, bruge anerkendte standarder og etablere verificerbare klimamål.

Fra den 27. september 2026 skærpes rammerne for grøn markedsføring i Danmark. Ændringerne indfører eksplicitte forbud i markedsføringslovens bilag 1 og kodificerer en restriktiv praksis for miljø- og bæredygtighedsudsagn. Konsekvensen er øget håndhævelse og højere krav til dokumentation.

Skærpede forbud i markedsføringsloven og sortlisten

Lovændringen implementerer EU’s initiativ om at styrke forbrugerne i den grønne omstilling og præciserer centrale regler om vildledning, oplysninger og dokumentation. Se baggrund hos EU-Kommissionen her og markedsføringslovens bestemmelser her.

Generiske anprisninger som “grøn”, “miljøvenlig” og “klimavenlig” bliver ulovlige uden dokumentation for anerkendte, fremragende præstationer. Fordele på ét aspekt må ikke udlægges som fordele for hele produktet eller virksomheden. Ecolabels som EU Ecolabel og Svanemærket kan i visse tilfælde løfte bevisbyrden, men kun for det, de faktisk dækker.

CO2-neutralitet, klimakompensation og bæredygtighedsmærker

Det bliver altid vildledende at markedsføre neutral, reduceret eller positiv klimaeffekt, hvis fordelen beror på klimakompensation uden for produktets værdikæde. Indkøb af klimakreditter kan derfor ikke legitimere CO2-neutralitetsudsagn.

Egenudviklede “grønne” mærker og symboler er forbudt, medmindre de bygger på en kvalificeret certificeringsordning eller er etableret af en offentlig myndighed. Et lovkrav må heller ikke fremstilles som en særlig miljøfordel.

Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.

Læs mere her →

Dokumentationskrav, praksis og næste skridt

Beviskravet skærpes: Materialet skal kunne bære det konkrete udsagn, herunder sporbarhed og uafhængig verificering ved ambitiøse klimamål. Nylig praksis (bl.a. sager om SAF-blandinger, CO2-neutrale træpiller og oceanplast) viser, at domstole og tilsyn slår ned på overdrevne eller udokumenterede påstande.

Forbrugerombudsmandens reviderede anbefalinger træder i kraft samtidig med lovændringen og fortolker markedsføringslovens §§ 5, 6 og 13 samt bilag 1. Virksomheder bør nu gennemgå alt materiale, også eksisterende emballager og websites, med fokus på præcision og bevis.

Følgende tiltag bør prioriteres for at komme i mål med compliance:

  1. Kortlæg alle miljø- og klimarelaterede udsagn på tværs af kanaler og fjern generiske påstande.
  2. Etabler bevispakker med relevant metodegrundlag, sporbarhed og eventuel tredjepartsverifikation.
  3. Tilpas eller udfas egenudviklede mærker, der ikke hviler på anerkendte ordninger.
  4. For fremadrettede klimamål: udarbejd en realistisk, målsat plan med offentliggjorte kontroller.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.