Obligatoriske ID-kort på store byggepladser og datahåndtering
En politisk aftale lægger op til nye krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter. Det tidligere lovforslag bortfaldt i forbindelse med valg, men ventes genfremsat. Kravet vil omfatte alle, der arbejder på byggepladsen, og skal understøtte myndighedernes kontrol med efterlevelse af arbejdsmarkedsregler.
Kravet om at bære ID-kort gælder ikke personer uden arbejdsopgaver på pladsen eller meget kortvarige besøg, som i stedet skal registreres med gæstekort og i gæstebog. Der indføres pligt til at registrere opholdstid på pladsen, og de indsamlede oplysninger kan anvendes af myndighederne til tilsyn. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler, herunder om udstedelse varetages af Arbejdstilsynet eller private aktører, og hvilke oplysninger der skal vises synligt.
De centrale oplysninger, som forventes at fremgå af ID-kortet, omfatter:
- navn og foto
- nationalitet
- cpr-nr. eller tilsvarende
- bopæl ved arbejdsgiverindkvartering efter lov om indkvartering af ansatte (retsinformation.dk).
- arbejdsfunktion og lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser
- arbejdsgivers navn, CVR og evt. RUT; for selvstændige tilsvarende oplysninger
- ved udlejning: indlejerens virksomhedsoplysninger
- udstedelsesdato
Virksomheder bør forberede behandlingsgrundlag, dataminimering og slettepolitikker efter GDPR, da tids- og identitetsdata behandles til kontrolformål.
Arbejdsklausuler i offentlige byggekontrakter og kædeansvar
Der indføres et generelt lovkrav om arbejdsklausuler i offentlige byggekontrakter fra 41,2 mio. kr. og opefter. Statens praksis udbredes dermed til hele den offentlige sektor, selv om mange kommuner og regioner allerede anvender sådanne klausuler ved lavere beløbsgrænser.
Klausulerne skærper leverandøransvaret i værdikæden. Hovedentreprenører må sikre, at underentreprenører efterlever overenskomster, lovgivning og kontraktvilkår, fx via klare underentreprisevilkår, kontrolmekanismer og løbende dokumentation.
Forsøgsordning med proaktiv udelukkelse efter udbudsreglerne
En forsøgsordning forankres i en myndighed med store byggeprojekter, eksempelvis Bygningsstyrelsen. Ordregiveren tilføres ressourcer til systematisk at opspore og indsamle dokumentation om forhold, der kan begrunde udelukkelse efter udbudslovens udelukkelsesgrunde.
For tilbudsgivere øger ordningen behovet for robust compliance og hurtig fremlæggelse af beviser for lovlydighed, herunder eventuel self-cleaning. Konsistente CVR- og RUT-oplysninger, sporbar underentreprise og interne processer for afhjælpning og kontrol vil være centrale for at bestå en skærpet udbudskontrol.
