Erhververe, der køber aktiviteter ud af insolvente virksomheder, indtræder efter nye regler kun i medarbejdernes rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret. Dermed fjernes den tidligere forskel mellem konkurs og rekonstruktion, som gjorde rekonstruktionssalg mindre attraktive.
Ligestilling af konkurs og rekonstruktion
Udgangspunktet i virksomhedsoverdragelsesloven er fuldt debitorskifte for ansatte, hvis ansættelsesforhold bestod på overdragelsestidspunktet. I praksis var dette upraktisk ved salg fra konkursboer, hvor LG har dækket løn mv. frem til dekret, og erhverver alene har hæftet for krav efter dekretet.
Lovændringerne indsætter bl.a. et nyt § 2, stk. 4, i virksomhedsoverdragelsesloven og tilpasninger i konkursloven og LG-reglerne. Resultatet er en kodificering af konkurspraksis og en ligestilling af rekonstruktionssalg med konkurssalg. Derudover forbedres adgangen til hurtig LG-dækning under rekonstruktion.
Omgåelse og ansvar
LG’s dækning forudsætter fortsat, at overdragelsen utvivlsomt først tilrettelægges og gennemføres efter dekret eller rekonstruktionsindledning. Er transaktionen i realiteten planlagt før, kan den anses som omgåelse, og erhverver risikerer at hæfte også for forudgående lønkrav.
Det anses ikke som omgåelse at gennemføre et salg i konkurs, hvis det oprindeligt var tiltænkt at ske i rekonstruktion, når tilrettelæggelsen først sker efter den relevante skæringsdato.
Kontraktuelle greb
Parterne bør indarbejde klare refusionsklausuler, der fordeler historiske medarbejderkrav og håndterer udfald, hvor LG ikke dækker som forventet. Klausulen bør kobles til konkrete skæringsdatoer og beskrive dokumentationskrav.
Uklar eller manglende refusionsregulering medfører typisk, at risikoen pålægges overdrageren efter retspraksis. En skarp allokering af risiko og processer for afregning kan derfor være afgørende for prissætning og tvistforebyggelse.
