En varemærketvist mellem modebrandet Superdry og Manchester City blev afsluttet ved forlig, efter at klubben anvendte betegnelsen “Super Dry” på træningstøj som led i et partnerskab med Asahi. Sagen illustrerer, hvor snæver manøvrepladsen kan være, når velkendte varemærker møder sportsbranding på tværs af vareklasser, og at uklare grænser mellem reklameindhold og produktangivelse kan udløse betydelig risiko.
Retligt udgangspunkt
Efter både engelsk og dansk varemærkeret er velkendte kendetegn beskyttet mod brug, der uden rimelig grund drager utilbørlig fordel af, eller skader, deres særpræg eller renommé. Denne udvidede beskyttelse er uafhængig af varelighed og kan finde anvendelse, selv om den påklagede brug vedrører andre varer eller tjenesteydelser end dem, varemærket er registreret for.
En central vurdering er, hvordan den gennemsnitlige forbruger opfatter brugen. I sport er reklamer på træningstøj almindelige, og tøjet fungerer ofte som medie for sponsorbudskaber. Det taler for, at budskabet refererer til sponsorens produkt og ikke til tøjets producent. Omvendt kan brug af et velkendt ordmærke, der ligger tæt på et stærkt modekendetegn, udløse beskyttelse mod udvanding eller utilbørlig udnyttelse, også uden egentlig forvekslingsrisiko.
Forløb og udfald
Superdry gjorde gældende, at “Super Dry” var identisk med deres velkendte mærke, at der forelå risiko for forveksling eller i hvert fald udnyttelse af renommé, og henviste til den engelske varemærkelov. Manchester City og Asahi anførte, at brugen utvetydigt reklamerede for øl, at reklamer på træningstøj er branchestandard, og at Asahi har egne registreringer for de relevante varer.
Parterne indgik forlig. Manchester City fjernede “Super Dry” fra træningstøjet og lod Asahi-brandingen bestå uden den betegnelse. Udfaldet efterlader et åbent spørgsmål: I hvilket omfang kan en reklameplacering for et registreret produktmærke på sportstøj alligevel stride mod beskyttelsen af et velkendt kendetegn i en anden branche? Sagens håndtering viser, at procesusikkerhed, PR-risiko og driftsforstyrrelser ofte taler for forlig.
Praktiske implikationer
Klubber, ligaer og sponsorer bør gennemføre rettighedsclearing før brug af brands på trøjer, merchandise og digitale kanaler. Særligt bør velkendte varemærker kortlægges på tværs af vareklasser, og konceptuel lighed vurderes. Systematiske søgninger i registre og en dokumenteret vurdering af forvekslings- og udvandingsrisiko reducerer exposure.
I kontrakter bør parterne fordele ansvar og omkostninger ved potentielle krænkelser samt etablere klare godkendelsesprocedurer for kreativer. Følgende elementer bør typisk adresseres i sponsor- og partneraftaler:
- Friholdelse og forsikringskrav ved tredjemandskrav.
- Pre-clearance, brandretningslinjer og rettighedsclearing før produktion.
- Håndtering af takedown, rebranding og afhjælpning ved indsigelser.
