Ophævelse af ejendomshandel på grund af svigt

Ophævelse af ejendomshandel på grund af svigt

Byretten ophævede en ejendomshandel, fordi købesummen på en samleklientkonto var bortført af berigtigende advokat før frigivelse. Pengene ansås ikke som betalt, og risikoen blev placeret hos købersiden. Sagen rejser centrale spørgsmål om klientkonto, refusion og dækning.

Retsrisiko ved brug af samleklientkonto

Retten i Helsingør ophævede en handel med en erhvervsejendom, fordi købesummen, der var deponeret på købers advokats samleklientkonto, blev fjernet ved et strafbart forhold før frigivelse. Retten fandt, at betaling derfor ikke var sket, selv om skødet senere var anmærkningsfrit og ejendommen sat i brug. Risikoen for advokatens svig blev placeret hos den side, som havde klientforholdet til den berigtigende advokat, dvs. købersiden. Indestående på en samleklientkonto udgør ikke en separeret betaling til sælger.

Dommen tydeliggør, at misligholdelse ved manglende betaling ikke kan afhjælpes af, at køber opnår tinglyst adkomst uden anmærkninger. Misbrug af betroede midler på klientkonto før frigivelse forrykker ikke sælgers krav på faktisk betaling som betingelse for endelig gennemførelse.

Faktum og forløb

Parterne aftalte, at købesummen skulle blive stående på den berigtigende advokats klientkonto, da sælger ikke kunne oprette deponeringskonto i eget pengeinstitut. Skødet blev tinglyst med retsanmærkninger, som Tinglysningsretten senere slettede. Samme dag, som skødet var anmærkningsfrit, krævede sælger frigivelse, men pengene var ikke længere til stede.

Allerede kort efter deponeringen havde advokaten uberettiget hævet beløbet fra klientkontoen og videreudlånt midlerne til tredjemand. Parterne blev ikke orienteret. Da forholdet kom frem, blev der omgående anlagt sag, og der blev tinglyst på ejendommen efter tinglysningslovens § 12, stk. 3, hvilket effektivt spærrede for dispositioner.

Rettens begrundelse og retsvirkninger

Retten lagde til grund, at midlerne muligvis var til stede på overtagelsesdagen, men ikke på tidspunktet for frigivelse. Da sælger ikke var underrettet om, at midlerne var bortført, var betalingsbetingelsen ikke opfyldt. Købers anbringende om, at betaling var sket ved indsættelse på klientkonto og ved ejendomsrettens overgang, jf. købeloven § 28, stk. 2, blev ikke taget til følge.

Handlen blev ophævet, og ejendommen skulle tilbageskødes med sædvanlig refusionsopgørelse for skatter, afgifter og forsikringer, men uden finansieringsomkostninger, da der ikke var tinglyst pantehæftelser. Retten bemærkede, at en separat klientkonto i sælgers navn muligvis kunne have ændret retstilstanden, men en sådan konto var ikke etableret.

Dækning og proces

Den forsikringsmæssige garantidækning rækker kun delvist, og dividenden i den berigtigende advokats konkursbo forventes minimal. Resterende krav må derfor søges dækket hos Advokatsamfundets erstatningsordninger, hvilket kan være tidskrævende. Sagen understreger betydningen af korrekt håndtering af betroede midler og af reglerne i klientkontovedtægten, som kan findes på Retsinformation.

Dommen er anket til landsretten. Indtil endelig afklaring bør praktikere nøje regulere deponerings- og frigivelsesvilkår, overveje separat klientkonto eller bankdepot, og tydeligt placere risikoen for advokatfejl og svig i købsaftalen.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.