Kernen i afgørelsen
En nyere kendelse fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (KFE 2022.147) præciserer rækkevidden af optionslister i fastpriskontrakter. Enhedspriser knyttet til optioner kan ikke anvendes som en generel prisreference ved andre ændringer end de specifikt beskrevne optionsydelser. Dermed kan en entreprenør ikke fradrage eller prisfastsætte ændringsarbejder ud fra enhedspriser fra en anden option, som om de var generelt gældende.
Sagen vedrørte spuns- og forankringsarbejder i en fastpriskontrakt, hvor en optionsliste indeholdt bindende enhedspriser. Efter udførelsen opstod uenighed om, hvorvidt totalentreprenøren kunne bruge en enhedspris for en option til at foretage fradrag for et lignende, men ikke identisk arbejde, der udgik. Voldgiftsnævnet lagde vægt på, at optioner er tillægsydelser, som alene begrunder en ændringspris for netop det arbejde, der er angivet i optionsbeskrivelsen, herunder teknisk metode, materialer og lokation. Optionslisten kunne derfor ikke tjene som generel prisstyringsreference.
Retlig ramme og begrundelse
Afgørelsen tager udgangspunkt i, at der var indgået en fastprisaftale uden generelle enhedspriser for kontraktens hovedelementer. De enhedspriser, der var aftalt for optioner, var alene tiltænkt mængderegulering inden for den enkelte options ydelsesscope. Afvigelser eller ændringer uden for dette scope skal prissættes efter parternes aftalte ændringsmekanismer eller almindelige entrepriseretlige principper for ekstraarbejder og fradrag.
Principielt peger kendelsen på, at selv i kontrakter, der indeholder enhedspriser, kan disse kun anvendes uden for deres umiddelbare anvendelsesområde, hvis arbejdet er sammenfaldende i art og forudsætninger. Ellers risikerer parterne skæv prissætning, fordi forskelle i metode, materialer, logistik eller lokation påvirker den reelle omkostning.
Kontraktpraksis og anbefalinger
Kendelsen understreger behovet for præcis regulering af optioner og ændringer i kontraktgrundlaget. Ønsker parterne en bredere prisreference, må det etableres eksplicit gennem et særskilt prisbilag eller en klar matrix.
For at reducere prisusikkerhed og tvister bør parter tydeliggøre følgende i aftalegrundlaget:
- Præcis beskrivelse af hver option, herunder teknisk metode, materialer, lokation og mængdeintervaller.
- Klar afgrænsning af, om og hvornår enhedspriser kan anvendes uden for optionens eget omfang.
- En ændringsprocedure med dokumentationskrav og frister for meddelelse og prissætning.
- Eventuel samlet prisbilag med enhedspriser for typiske tillægs- og fradragsarbejder, hvis parterne ønsker generel prisreference.
Samlet set bekræfter afgørelsen, at optioner giver fleksibilitet i projekter, men ikke legitimerer generel prisstyring i fastpriskontrakter. Tydelig kontraktstruktur og konsekvent ændringshåndtering er afgørende for forudsigelighed og konfliktforebyggelse.
