Condictio indebiti og hovedresultat
Østre Landsret har fastslået, at en tidligere tjenestemand skulle tilbagebetale en opsat tjenestemandspension, der var blevet udbetalt ved en fejl. Dommen hviler på condictio indebiti-princippet om tilbagebetaling af uberettiget modtagne beløb og den samlede afvejning af parternes forhold, herunder modtagerens gode tro og myndighedernes fejl.
Landsretten lagde vægt på, at modtageren havde en formodning om, at udbetalingen var uretmæssig, men ikke søgte tvivlen afklaret hos den kompetente myndighed. Afgørelsen betyder, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsens stadfæstelse af Udbetaling Danmarks tilbagebetalingskrav blev opretholdt, og byrettens frifindelse af modtageren blev omgjort.
Landsrettens begrundelse
Retten fandt, at modtageren kendte til vilkårene for opsat pension og var klar over, at den myndighed, der blev kontaktet, ikke var ansættelsesmyndighed eller kompetent til at træffe pensionsafgørelse. I den situation påhvilede der modtageren en særlig agtpågivenhed til at søge korrekt afklaring hos Udbetaling Danmark eller egen arbejdsgiver.
Landsretten fremhævede flere forhold, der skærpede kravet til modtagerens agtpågivenhed:
- Mangeårig erfaring som tjenestemand.
- Stillingsniveau og kendskab til regelsættet.
- Udbetalingens betydelige størrelse.
- Aktiv medvirken til fortsat udbetaling ved oplysning af kontonummer.
Derudover tillagde retten betydning, at der reelt var tale om dobbelt udbetaling, idet den samme pensionsalder indgik i både den opsatte pension og den efterfølgende egenpension. Modtageren opfyldte ikke betingelserne for fritagelse fra tilbagebetalingspligt, kravet var ikke forældet, og modregning i løbende egenpension var lovlig.
Praktiske konsekvenser
Dommen bekræfter, at modtagere af offentlige udbetalinger, som nærer tvivl om berettigelsen, skal handle aktivt og kontakte den kompetente myndighed. Det er ikke tilstrækkeligt at rette henvendelse til en aktør, der blot har medvirket til udbetalingen uden kompetence til at træffe afgørelse.
For myndigheder understreger dommen, at tilbagesøgning efter condictio indebiti beror på en helhedsvurdering, hvor modtagerens viden og adfærd vægter tungt. Samtidig viser afgørelsen, at modregning i senere pension kan anvendes, og at forældelsesindsigelser ikke nødvendigvis hindrer tilbagesøgning, når udbetalingen løbende har været uberettiget.
