Et lovforslag lægger op til en ret for erhvervsdrivende og foreninger til en basal erhvervskonto og en tilsvarende pligt for udvalgte pengeinstitutter til at tilbyde den. Formålet er at sikre adgang til grundlæggende betalingstjenester, samtidig med at bankernes forpligtelser efter hvidvaskloven fastholdes. Afslag kan alene gives på udtømmende angivne hvidvaskretlige grunde, som skal bero på en konkret risikovurdering af kunden.
Ret til basal erhvervskonto og pligt for udvalgte banker
Den basale erhvervskonto skal give adgang til centrale betalingstjenester, herunder NemKonto, og kan ikke afvises ud fra kundens branche eller geografiske tilknytning. Forpligtelsen retter sig mod banker med landsdækkende kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at håndtere en bred kundebase.
Efter forslaget skal den basale konto som minimum omfatte følgende funktioner:
- Oprettelse, brug og lukning af kontoen.
- Indsættelse af midler, herunder et begrænset månedligt kontantindskud.
- Kontanthævninger i EU/EØS og adgang til hæveautomater.
- Direkte debiteringer, kortbetalinger (og onlinebetalinger) samt kreditoverførsler, herunder stående ordrer.
Det anerkendes, at adgangen til kontantindskud kan være nødvendig, også for virksomheder uden kontantbaseret forretningsmodel. Samtidig indebærer funktionerne en eksponering mod hvidvask- og terrorfinansieringsrisici, som institutterne skal håndtere gennem en risikobaseret tilgang.
Afvisning efter hvidvaskloven og begrundelsespligt
Afslag på oprettelse kan alene ske i de tilfælde, der udtrykkeligt fremgår af lovforslaget og hvidvaskloven. Banken skal basere afgørelsen på den enkelte kundes forhold, ikke på generelle betragtninger om bestemte brancher, bankens risikoappetit eller forretningsmodel. Manglende erfaring med en branche kan ikke i sig selv begrunde afslag.
Ved afslag eller opsigelse skal banken som udgangspunkt vederlagsfrit give en begrundelse. Oplysningspligten kan fraviges af hensyn til national sikkerhed, offentlig orden eller for at beskytte fortroligheden om underretninger efter hvidvaskloven. Tavshedspligten i hvidvasklovens § 38 hindrer ikke, at banken anfører, at kunden ikke har leveret nødvendige KYC-oplysninger.
Hvem er omfattet og tidsfrister for kontoåbning
Pligten foreslås at gælde for: (i) SIFI-institutter og koncerner udpeget efter § 308 i lov om finansiel virksomhed, (ii) filialer af udenlandske kreditinstitutter i sådanne koncerner samt (iii) danske institutter over en arbejdende-kapitalgrænse, som fastsættes af erhvervsministeren og offentliggøres årligt af Finanstilsynet. Pligten gælder kun institutter, der i forvejen udbyder betalingskonti.
Pengeinstituttet skal behandle anmodninger inden for 10 arbejdsdage. Fristen løber først, når banken har modtaget de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kundekendskabsprocedurerne. Det afspejler, at erhvervskunder typisk kræver mere omfattende KYC end privatkunder.
Compliance-implikationer og praktiske skridt
Omfattede banker bør tilpasse politikker, forretningsgange og onboarding for at sikre brancheneutral adgang og effektiv håndtering af risici, herunder kontantindskud inden for den fastsatte grænse. Den risikobaserede tilgang skal dokumenteres, så individuelle afslag kan begrundes i konkrete, kundespecifikke forhold.
Erhvervsdrivende og foreninger bør tilsvarende forberede sig ved at fremlægge fyldestgørende selskabs- og ejeroplysninger, legitimation og beskrivelse af betalingsflows. En klar dokumentation kan reducere sagsbehandlingstiden og mindske risikoen for afslag af KYC-grunde.
