Digitale bygningsmodeller og BIM kan løfte planlægning og samarbejde, men uden klare aftaler om anvendelse, rangorden og ansvar øges risikoen for ekstraarbejder, forsinkelser og tvister. AB 18, ABT 18 og ABR 18 indeholder rammebestemmelser, men detaljerne må forhandles og skrives ind i kontrakten for at sikre forudsigelighed.
Regler og kontraktgrundlag
AB 18 § 16, ABT 18 § 16 og ABR 18 § 15 opstiller overordnede regler for brugen af digitale modeller. Bestemmelserne forpligter parterne til at aftale formål og omfang af modellernes anvendelse. Rammerne er bevidst generelle, hvilket betyder, at projektspecifikke forhold – som nøjagtighedsniveau, udtræk af mål og acceptkriterier – bør præciseres i kontrakten.
I projekter med integreret BIM bør parterne supplere standardvilkårene med en særskilt BIM-protokol. Protokollen kan definere roller, arbejdsgange og grænseflader samt beskrive håndtering af fejl og ændringer. Uden sådanne præciseringer kan uklarheder om modellens rolle føre til ansvarstvist og økonomiske krav.
Entydighed og rangorden
Udbudsmaterialet skal ifølge AB 18 § 16 og ABR 18 § 15 angive, til hvilket formål og i hvilket omfang digitale modeller anvendes. Hvis bygherren ikke tydeligt fastlægger dette fra start, kan den part, der udleverer modellen, reelt komme til at bestemme anvendelsesrammen. Det kan kollidere med AB 18 § 4’s krav om entydigt udbudsmateriale og udløse krav på ekstraarbejder.
AB-vilkårene angiver ikke automatisk, hvor den digitale model placeres i rangordenen i forhold til tegnings- og beskrivelsesmateriale. Parterne bør derfor udtrykkeligt fastlægge, hvilket materiale der har forrang ved uoverensstemmelse, jf. den generelle rangordensregel i AB 18 § 6. Uden en klar rangordensbestemmelse kan udførelsen ske på et fejlagtigt grundlag, hvilket skaber projektrisici og tvister om meromkostninger.
Roller, input og kvalitet
Når flere parter leverer input til modellen, skal den part, der stiller modellen til rådighed, fastsætte krav til format, kvalitet og leveringstid, jf. AB 18 § 16, stk. 3, og ABR 18 § 15, stk. 3. Tidsfrister og grænseflader bør være bindende, så modellens indhold kan samles rettidigt og uden datatab.
Løbende kvalitetssikring og kollisionskontrol reducerer risikoen for designfejl, omprojektering og forsinkelse. Angiv også et eksplicit nøjagtighedsniveau for de enkelte fagmodeller, så ingen bygger på data, der ikke er modne til formålet.
Følgende kontraktlige tiltag kan med fordel indarbejdes for at forebygge konflikter:
- Ansvars- og risikoklausuler for modelkvalitet, godkendelsesprocesser og fejl i modeldata.
- En detaljeret BIM-protokol med roller, nomenklatur, niveauer for nøjagtighed og procedurer ved fejl og ændringer.
- Plan for løbende kvalitetstjek og kollisionskontrol, herunder ansvar for udbedring og opdatering.
Tvist og læringspunkter
Voldgiftskendelsen TBB 2020.179 VBA (under AB 92) viser, at 3D-materiale, som ikke er en del af udbuddet og blot udleveres som hjælp, ikke uden videre kan danne grundlag for udførelse. Entreprenøren kunne derfor ikke holde bygherre eller rådgiver ansvarlig for fejl i disse filer. Kendelsen understreger, at aftalt rangorden og brugstilladelse er afgørende.
Praktisk betyder det, at bygherre, rådgivere og entreprenører tidligt bør fastlægge modellens formål, placering i rangordenen og ansvar for input og kvalitet. AB 18 og ABR 18 giver rammen, men det er de konkrete, projekttilpassede bestemmelser, der forhindrer dyre misforståelser og sikrer, at BIM bliver et aktiv i stedet for en juridisk stopklods.
