Justitsministeriets bekendtgørelse om bøder for brug af klart urimelige standardvilkår i forbrugeraftaler er udskudt på ubestemt tid. Bekendtgørelsen skal udfylde Aftaleloven § 38 f og gøre selve indføjelsen af sådanne vilkår strafbar – også uden konkret anvendelse. Først varslet til 1. juli og siden 15. september er ikrafttræden nu udskudt efter omfattende kritik i to høringsrunder.
Kritikpunkter fra høringen
Høringssvarene fremhæver, at udkastet ikke konsekvent følger de lovbundne optagelseskriterier. Et vilkår bør kun oplistes, hvis det på baggrund af retspraksis fra danske domstole eller EU Domstolen, eller pga. ufravigelig forbrugerbeskyttelse, er klart urimeligt i alle situationer.
Der peges også på kollisionsrisici. Efter første høring blev der indsat en snæver undtagelse for vilkår, der er tilladt ved lov, men den omfatter ikke udbredt branchepraksis, standardaftaler som AB Forbruger eller regler fastsat i administrative bekendtgørelser, eksempelvis i den finansielle sektor. Endvidere kritiseres flere punkter for at være for brede og uklare, hvilket skaber retlig usikkerhed.
Hvad bør virksomheder gøre nu
Uanset udskydelsen er retningen klar: Når bekendtgørelsen træder i kraft, kan den blotte tilstedeværelse af klart urimelige vilkår udløse bøde. I den seneste proces var implementeringsvinduet kort, og det kan gentage sig.
Virksomheder med forbrugeraftaler bør derfor forberede sig systematisk allerede nu og fokusere på følgende trin:
- Gennemgå standardbetingelser og identificer vilkår, der kan være omfattet eller grænser op hertil.
- Kortlæg retsgrundlag og præjudikat for centrale vilkår, herunder eventuel hjemmel i ufravigelig ret.
- Etabler governance for ændringer, dokumentation og versionering samt plan for varsling til kunder.
- Koordiner med brancheorganisationer om fortolkning og behov for sektorvejledning.
