Højesteret har afgjort, at en kontohaver på en pristalsreguleret alderdomsopsparing ikke har krav på udbetaling over præcist ti år og heller ikke på en forrentning svarende til bankens højeste rente på konti med særlige vilkår. Afgørelsen stadfæster landsrettens resultat.
Udbetalingsperiode
Aftaledokumenterne nævnte en udbetalingsperiode på ti år i afsnittet om indbetaling. I afsnittet om udbetaling fremgik imidlertid, at udbetaling skulle ske i månedlige minimumsbeløb efter det fyldte 67. år og fortsætte, indtil saldoen var opbrugt.
Højesteret lagde vægt på, at denne konstruktion svarede til datidens regler og betød, at den faktiske udbetalingsperiode kunne være kortere eller længere end ti år. Kunden havde derfor ikke retskrav på en fast udbetalingshorisont, men alene på løbende udbetalinger, indtil indeståendet var udtømt.
Rentetilskrivning
Aftalen angav, at kontoen skulle forrentes med bankens højeste indlånsrente, men begrebet var ikke nærmere defineret. Efter den finansielle sektors udvikling og praksis hos Det Finansielle Ankenævn forstås udtrykket som renten på almindelige konti med længste opsigelse, uden særvilkår.
Højesteret tiltrådte denne forståelse og fandt, at banken lovligt kunne anvende en almindelig referencekonto (Danske Indlån) ved rentefastsættelsen. Banken var ikke forpligtet til at matche de højeste satser på særlige opsparingsprodukter.
Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem aftalte minimumsrettigheder og forventninger om faste perioder eller højere afkast. Læs Højesterets dom på domstol.dk. Se landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
