Mathilde Bak

Lovprogrammet for 2026 moderniserer arbejdsskadesystemet, lemp­er fristen for anmeldelse af arbejdsulykker og skærper tilsynet med asbest. Bidrag til barselsudligning stiger, social dumping bekæmpes med ID‑kort og arbejdsklausuler, og adgang til udenlandsk arbejdskraft lettes via lavere beløbsgrænse.

Vestre Landsret frifandt en arbejdsgiver for påstået diskrimination efter en opsigelse kort tid efter barsel. Afgørelsen viser, at omvendt bevisbyrde normalt ikke gælder, når beslutningen træffes efter orlov, og at dokumenterede, objektive kriterier og driftsmæssige hensyn er afgørende.

Datatilsynet retter alvorlig kritik mod en arbejdsgiver, der via en returneret arbejdscomputer tilgik og downloadede en tidligere medarbejders private e-mails som bevis. Privatliv og GDPR’s interesseafvejning vejede tungere end bevisbehovet, hvilket skærper kravene til interne procedurer.

Højesteret afklarer, at tidlig fertilitetsbehandling ikke udløser beskyttelse efter § 9, men at opsigelser i denne fase kan være i strid med § 4, hvis der opstår formodning om diskrimination. Arbejdsgiver løftede ikke bevisbyrden og måtte betale 150.000 kr. i godtgørelse.

Vestre Landsret fastslår, at fleksjobansatte i ikke-overenskomstdækkede stillinger kan kræve arbejdsgiverbetalt pension, når en relevant sammenlignelig overenskomst findes. Arbejdsgivere skal identificere og oplyse den sammenlignelige overenskomst – ellers risikeres efterbetaling.

Offentlige myndigheder slipper fra 2025 for ligestillingsredegørelser, og krav om måltal og politikker for køn i bestyrelser gælder kun enheder med mindst 50 ansatte. Omfattede institutioner skal fremover indberette hvert andet år. Pligten til at fremme ligestilling består efter § 4.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at en arbejdsgiver må spørge til en ansøgers alder under selve jobsamtalen, men ikke ved indsendelse af ansøgningen. Alder må heller ikke vægte i udvælgelsen. Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem lovlige spørgsmål og ulovlig forskelsbehandling.

Gravide må fremover højst have én nattevagt om ugen. Arbejdsgivere skal senest 14 dage efter kendskab til graviditet tilpasse arbejdstiden eller omplacere medarbejderen. Kan det ikke lade sig gøre, kan hjemsendelse og barselsrefusion komme i spil, også hvor overenskomster gælder.

Højesteret stadfæster, at selv kortvarig og ulønnet hjælp kan udgøre beskæftigelse, hvis en udlænding uden arbejdstilladelse udfører opgaver for en virksomhed efter ejerens anmodning. Bøden blev sat til 10.000 kr. på grund af den helt korte varighed og minimal økonomisk fordel.