Regeringen har fremsat et lovforslag, der udvider elever og lærlinges adgang til at hæve en uddannelsesaftale ved forskelsbehandling, chikane og andre krænkelser. Forslaget skærper samtidig virksomheders pligt til at håndtere sager rettidigt og dokumentere forløbet over for Tvistighedsnævnet. Ændringerne får betydning for adgang til skoleoplæring under sagens behandling og for vurderingen af, om et ophør er uforskyldt.
Udvidet adgang til at hæve uddannelsesaftaler ved krænkelsessager
Efter gældende ret kræver ophævelse væsentlig misligholdelse og som udgangspunkt reaktion inden en måned fra kendskab til forholdet. I dag gælder en særlig fristlempelse kun ved seksuel chikane.
Lovforslaget udvider fristlempelsen til også at omfatte forskelsbehandling, øvrige chikanetyper og lignende krænkelser. Elever får dermed længere tid til at reagere, når krænkelsens karakter gør rettidig ophævelse urimelig. Tvistighedsnævnet foretager fortsat en konkret vurdering af, om fristen kan fraviges.
Skoleoplæring under verserende sager og betydningen af uforskyldt ophør
Ved ophævelse begrundet i krænkelse kan eleven optages i skoleoplæring, mens sagen behandles. Ordningen, der i dag gælder ved seksuel chikane, udstrækkes til andre krænkelsestyper. Får eleven ikke medhold, bortfalder retten til fortsat skoleoplæring.
Et ophør kan anses som uforskyldt, hvilket giver adgang til skoleoplæring efter erhvervsuddannelsesloven § 66a eller til at fortsætte i hovedforløbets skoleundervisning efter § 66e. Vurderes ophøret ikke uforskyldt – fx ved elevens egen opsigelse, gensidig ophævelse eller andre ikke‑virksomhedsrelaterede forhold – skal eleven som udgangspunkt selv finde ny læreplads, og uddannelsen afbrydes midlertidigt.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Praktiske krav til oplæringsvirksomheder og dokumentation
Forslaget øger behovet for klare processer, hurtig opfølgning og sporbar dokumentation. Virksomheder bør sikre, at arbejdsmiljø, ligebehandling og håndtering af chikanesager er integreret i HR‑praksis, og at ledere kender frist- og oplysningskrav.
Som led i risikostyringen kan følgende tiltag reducere tvister og understøtte bevisførelsen:
- Standardiserede procedurer for modtagelse, undersøgelse og opfølgning.
- Træning af mentorer og ledere samt adgang til fortrolig rådgivning.
- Systematisk journalisering af hændelser, tiltag og dialog med skolen.
- Midlertidige foranstaltninger som omplacering eller fritagelse ved behov.
Samlet set skærper forslaget elevernes retsstilling og stiller større krav til virksomheders forebyggelse, sagsbehandling og dokumentation.
