Skatteministeriet anerkendte ved byretten, at en tidligere lønindberetning dækkede samme forhold som efterfølgende forhøjelser, og ophævede dermed dobbeltbeskatning. Sagen fremhæver periodisering, rettidig genoptagelse og grænsen mellem ligningslov § 16 E og direkte løn efter statsskattelov § 4.

Fondsudvalget foreslår en modernisering af fondsloven for ikke‑erhvervsdrivende fonde med centralt fondsregister, skærpet tilsyn og klarere ledelsesregler. Regler for vedtægtsændringer, opløsning og fusioner lempes, og et uafhængigt klagenævn indføres. Forslaget sendes i offentlig høring.

Ligebehandlingsnævnet afviste, at en afskedigelse af en kvindelig medarbejder var kønsdiskrimination eller repressalie. Generel kritik af arbejdsmiljø og ledelsesstil samt ændret opgavefordeling var ikke nok til at flytte bevisbyrden. Arbejdsgiverens samarbejdsproblemer blev lagt til grund.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en SOSU-assistents afskedigelse under sygefravær ikke stred mod forskelsbehandlingsloven, fordi de helbredsmæssige begrænsninger ikke var dokumenteret som langvarige. Vurderingen byggede på en mulighedserklæring med kortere prognose og fravær af nye lægelige oplysninger.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at en ordregiver lovligt kan afvise et tilbud som ukonditionsmæssigt, når tilbudslisten ikke er fuldt udfyldt. Kravet om prissætning af alle optioner gælder også, hvis leverandøren anser posten for irrelevant. Vilkårene var tilstrækkeligt klare.

Østre Landsret slår fast, at en sonderende telefonsamtale i en samværssag ikke i sig selv skaber interessekonflikt, og at advokater ikke generelt kan pålægges at registrere alle forespørgsler. Dommen omgør Advokatnævnet og byretten og præciserer kravene til konflikttjek og god advokatskik.

Højesteret fastholder 50.000 kr. i sagsomkostninger i en hævet arbejdsskadesag. Uden dokumentation for erhvervsevnetab kunne sagsværdien ikke opskrives skønsmæssigt; udgangspunktet var den i stævningen angivne værdi. Kendelsen skærper kravene til begrundede omkostningspåstande.

Højesteret fastslår, at lønnedgang under 10 procent kan udløse 15 procents erhvervsevnetabserstatning, når tabet er klart og varigt. Afgørelsen kan føre til genoptagelse af fleksjobsager med lønnedgang mellem 5 og 15 procent og skærper beviskravene i sager uden for fleksjob.

Landsskatteretten underkendte Skattestyrelsens vurdering af arbejdsudleje i en sag om polsk underentreprise i elbranchen. Kontraktgrundlag og reel rådighed blev udslagsgivende, og grundig dokumentation fik et millionkrav i arbejdsudlejeskat og AM-bidrag til at bortfalde.