Appeladgang

Højesteret fastslår, at kærefristen for fogedrettens eksigibilitetsafgørelser efter Luganokonventionen er en måned fra forkyndelsen. Retsplejelovens § 389 a finder ikke anvendelse, og kære kan ske til landsretten uden Procesbevillingsnævnet. Sagerne hjemvist.

Højesteret fastslår, at beløbsgrænsen i retsplejelovens § 368, stk. 1, ikke spærrer for anke i private straffesager om mortifikation. Hele sagen, også et tilknyttet tortkrav under 20.000 kr., kan ankes til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Højesteret tiltræder, at en ligestillingssag om Familieretshusets praksis ikke henvises til landsretten som 1. instans. Tærsklen om principiel rækkevidde var ikke opfyldt. Sagen fortsætter i byretten, og parter må nøje vurdere grundlaget for henvisning fremover.

Højesteret slår fast, at domme fra Sø- og Handelsrettens Skifteret i konkursers kravprøvelse ikke kan ankes direkte til Højesteret. Anke skal indbringes for Østre Landsret efter konkurslov § 252. Retsplejelov § 368 ændrer ikke ordningen – forkert forum kan koste frist og sag.

Højesteret tillader direkte anke af Sø- og Handelsrettens dom om ansættelsesklausulloven. Sagen omhandler kompensation for konkurrenceklausul og fortolkningen af § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1. Udfaldet kan præcisere udformning af klausuler og håndtering af kompensationskrav.

Højesteret præciserer, at retsplejeloven § 368 a ikke giver hjemmel til delafvisning af ankesager. Når anken også rummer en selvstændig påstand om sagsomkostninger, må landsretten enten afvise hele sagen eller realitetsbehandle den. Landsrettens ikke-afvisning blev stadfæstet.

Voldgiftsklausuler kan håndhæves i ansættelsesforhold, men domstolene kræver klar aftale, sagligt grundlag og omhu i udformningen. Retspraksis favoriserer klausuler for direktører og nøglemedarbejdere, mens almindelige lønmodtagere oftere får adgang til domstolene, særligt ved præceptive krav.