Fondsret

Erhvervsstyrelsen præciserer registreringen af reelle ejere i fondsejede selskaber: Bestyrelsen registreres i kraft af funktionen ved kontrol over 25 procent, og unødige oplysninger om kapital- og stemmeandele undgås. Brug standardtekst i feltet Andre rettigheder og opdatér eksisterende registreringer.

Erhvervsstyrelsen indskærper, at fondsejede selskaber skal registrere bestyrelsesmedlemmer som reelle ejere via feltet “andre rettigheder” og uden at angive præcise ejer- eller stemmeprocenter. Justér interne procedurer og følg opdateret vejledning med ændringsnotifikationer.

Lovforslaget om erhvervsfondsloven centraliserer fondsmyndigheden hos Erhvervsstyrelsen, giver bestyrelser større råderum ved uddelinger og forenkler årsrapportkrav, mens oplysningspligten om interesseforbundne parter præciseres og udvides.

Skattefri overdragelse af datterselskabsaktier til en almennyttig fond kan gennemføres via holdingmodellen, men kræver forudgående tilladelse fra Skatterådet. Få overblik over betingelserne, praksis og skattemæssige konsekvenser for ejer, holdingselskab og fond.

Lovforslaget om erhvervsfondsloven udvider bestyrelsens delegationsadgang ved uddelinger, skærper oplysningspligten om interesseforbundne transaktioner og præciserer revisors underretningspligt. Komitéen for god Fondsledelse varsler ophævelse af anbefaling 2.2.3.

Erhvervsstyrelsen offentliggør nye data om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde og en tilhørende vejledning. Rapporten viser klare niveauer for bestyrelsesvederlag, fravær af bonus og store forskelle mellem fonde. Materialet kan bruges som benchmark under erhvervsfondsloven § 49.

Erhvervsstyrelsen udgiver en analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde samt en vejledning, der præciserer reglerne for vederlag til bestyrelse og direktion. Datagrundlaget er årsrapporter og spørgeskemaer, og materialet styrker bestyrelsers sammenligningsgrundlag og compliance.

Erhvervsministeriet lægger op til lempelser i erhvervsfondsloven med større bestyrelsesbeføjelser, fleksible uddelinger og færre formkrav, mens Civilstyrelsens permutationsrolle overgår til Erhvervsstyrelsen. Samtidig udskydes ny fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde til 2026–2027.

Regeringens lovprogram sigter mod at lette reglerne for erhvervsdrivende fonde og modernisere finansiel regulering. Ændringer i kapitalmarkeds- og finanslovgivningen skal styrke kapitalmarkederne og SMV’ers adgang til finansiering, med parallelle tiltag om hvidvask, betalinger og grønlandske regler.

Revisionen af fondsloven får opbakning, mens en nøgleændring anbefaler at droppe Civilstyrelsens samtykke ved formålsændringer og opløsning i erhvervsfondsloven. Tiltaget skal reducere dobbeltkontrol og sikre mere proportionalt tilsyn, uden at gå på kompromis med fondsformål og god ledelse.

Erhvervsstyrelsen skærper i 2024 kontrol og tilsyn med fokus på færre, men mere komplekse sager. Hvidvasktilsynet omlægges til risikobaserede processer og sagsbehandlingstider forkortes. Indsatsen styrkes via Al Capone-samarbejdet og øget brug af data og AI.

Ny vejledning fra Danske Advokater skærper rammerne for advokater i fondsbestyrelser. Fokus er håndtering af inhabilitet, klare administrationsaftaler og dokumenteret transparens, så dobbeltroller reduceres og governance styrkes – især i mindre fonde.

Virksomhedsejere kan overdrage aktive selskaber til en erhvervsdrivende fond uden egen avancebeskatning. I stedet anvendes stifterskat med 22 % sats og skattemæssigt loft, der først forfalder ved udbytte eller salg. Stramme krav skal opfyldes, herunder fravær af familiebegunstigelse.

Komitéen for god Fondsledelse foreslår to nye anbefalinger om oplysning af transaktioner med interesseforbundne parter og årligt formandsvalg samt skærpelser om uafhængighed og vederlag. Anbefalingerne forventes at gælde fra regnskabsår, der starter i 2025 – bestyrelser bør forberede sig nu.

ESMA skærper krav til fondsnavne med ESG- og bæredygtighedstermer. Mindst 80 % af investeringerne skal understøtte de påståede karakteristika, og relevante CTB/PAB-udelukkelser skal anvendes. Finanstilsynet forventer klar dokumentation i prospekter og prækontraktuelle oplysninger.

Selskaber kan indføre skadesløsholdelse for ledelsen, men beslutningen kræver klar afgrænsning, dokumenteret interessevurdering og korrekt kompetencefordeling. Erhvervsstyrelsens udtalelse fra 13. april 2023 skærper fokus på forholdet til ledelsesansvarsforsikring og § 108.