Klagenævnet for Udbud

Nye EU-tærskelværdier og en vejledning om forsyningssikkerhed skærper kravene til offentlige indkøb. Samtidig ændres BR18, brandsyn og ladeinfrastruktur med nye registreringspligter. Aktuelle afgørelser i leje- og entrepriseretten tydeliggør ansvar, dagbod og indeksregulering.

Klagenævnet for Udbud afviste FMI’s henvisning til sikkerhedshensyn og erklærede en rammeaftale for uden virkning efter ulovlige ændringer af grundlæggende elementer. Udnyttede leveringer sanktioneres med 2,6 mio. kr., mens økonomiske interesser ikke tillægges vægt.

EU sænker tærskelværdierne for offentlige udbud fra 2026, med den største reduktion på bygge- og anlægsområdet. Ændringerne gælder kun for udbud offentliggjort efter 1. januar 2026. Samtidig lægger et lovforslag op til at ophæve tilbudsloven og indføre nye under-tærskelregler.

Klagenævnet præciserer klagefristen ved videreførelse af kontrakter efter udbudsloven § 185. Landsretterne skærper krav til påkrav, indsigelser og adkomst i lejeretten, mens VBA fastslår, at bemandingsproblemer ikke fritager entreprenøren. Ankestyrelsen indskrænker kommunal støtte via lokalegebyr og fonde.

Klagenævnet for Udbud annullerede en forsvarsrammeaftale og gav økonomisk sanktion, fordi ordregiver under § 80-forhandling ændrede mindstekrav og prisstruktur fra fast pris til prisoverslag. Kendelsen fastlægger snævre rammer for væsentlige ændringer i forhandlingsudbud.

Regeringen vil ophæve tilbudsloven og flytte under-tærskel-arbejder ind i udbudsloven fra 2027. § 42 præciseres om angivelse af fabrikater, arbejdsklausuler gøres obligatoriske i visse bygge- og anlægskontrakter, og § 134a om skattelylande ophæves efter EU-Domstolens praksis.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at der ikke gælder fast tidsfrist for at indlede realitetsforhandlinger efter overgang til forhandling, og at et næsten toårigt forløb kan være proportionelt. Indsigelser om kunstig indsnævring af konkurrencen blev afvist, når kravene er saglige og dokumenterede.

Nystartede virksomheder kan deltage i offentlige udbud ved at dokumentere økonomisk formåen med alternative bilag efter udbudsloven § 154, støtte sig på tredjemands kapacitet (§ 144) eller byde i konsortium (§ 139). Ordregivere skal formulere proportionale krav og begrunde afvisninger, ellers risikeres kritik i Klagenævnet for Udbud.

EU’s nye tærskelværdier for 2026–2027 gælder fra 1. januar 2026 og vil generelt sænke beløbsgrænserne, så flere kontrakter bliver udbudspligtige. Samtidig hæves grænserne marginalt for delydelser og sociale ydelser. Korrekt værdiansættelse er afgørende for at undgå uden virkning.

Kommissionen har justeret EU’s tærskelværdier for offentlige indkøb med virkning 1. januar 2026. Ændringerne omfatter klassiske udbud, forsyning, forsvar og koncessioner. Udbud offentliggjort før årsskiftet følger fortsat 2024-2025-grænserne. Planlæg og dokumentér beregninger i tide.

Klagenævnet for Udbud sanktionerede Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at ændre prisstrukturen fra faste enhedspriser til fleksible prisoverslag under en forhandlet procedure uden forudgående offentliggørelse. Kontrakten blev ikke sat uden virkning af hensyn til sikkerhedsinteresser.

Flere nye regler og principielle afgørelser præciserer krav til udbud, aktindsigt og kommunalfuldmagt samt grænserne for lejeres rettigheder. Entrepriseretten skærpes om sikkerhedsstillelse og rådgiveransvar, mens energi- og beredskabsreglerne indfører nye pligter for ejere og forsyningsaktører.

Lovprogrammet lægger op til at ophæve tilbudsloven og samle forenklede regler for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi i udbudsloven. Samtidig skærpes kontraktkrav om løn- og arbejdsvilkår, mens udelukkelse på grund af skattely fjernes i lyset af EU-Domstolens praksis.

Lovprogrammet for fast ejendom sætter ekspropriation i centrum med ny proceslov og ændringer af vej- og jernbanelovgivning. Samtidig skærpes miljø- og affaldsregler, energikrav til bygninger strammes, udbud under tærskler forenkles, og lejere får ret til ladepunkter.

Klagenævnet for Udbud accepterer en relativ evalueringsmodel under light-regimet trods sproglige uklarheder og bekræfter ordregivers vide skøn ved kvalitative vurderinger. Kendelsen understreger lempede formkrav under afsnit III og den høje bevisbyrde for at få tilsidesat en evaluering.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at en ordregiver uberettiget håndhævede en sidetalsbegrænsning, men ikke brød ligebehandlingsprincippet ved forhandling. Kendelsen skærper kravene til klare udbudsvilkår og præciserer, at feedback ikke omfatter en pligt til at påpege alle svagheder.