Landsretten

Højesteret fastslår, at den absolutte 10-årsfrist i forældelsesloven ikke gælder for krav om mellemkommunal refusion. Den særlige 3-års frist i retssikkerhedsloven er udtømmende, og der forelå ikke retsfortabende passivitet. Afgørelsen præciserer praksis.

Et uheld under særtransport af en vindmøllekomponent viser, at ruteafvigelser kan udløse delt ansvar mellem ledsagerbiler og vognmand. Retspraksis peger på skærpede pligter, behov for dokumenteret ruteplan og klare aftaler om forsikring, regress og stopkriterier ved afvigelser.

Højesteret underkendte koncernens brug af fællesregistrering, fordi konstruktionen gav en formålsstridig momsfordel. Interne leverancer blev omkvalificeret til momspligtige mellem selvstændige selskaber med virkning frem til 1. oktober 2014. Landsretten var nået til et andet resultat.

Østre Landsret slår fast, at manglende korrekt løn kan berettige en medarbejder til at ophæve ansættelsen uden varsel, men uden krav på godtgørelse som ved ulovlig opsigelse. Efter arbejdsgiverens konkurs indtrådte Lønmodtagernes Garantifond i lønkravet.

En medarbejders fald på trappen under flytning af skrivebord i hjemmet blev ikke anerkendt som arbejdsskade. Højesteret lagde vægt på manglende nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet og stadfæstede Ankestyrelsens afslag. Afgørelsen skærper kravene ved hjemmearbejde.

Landsretten har anvendt bødeloftet i færdselsloven og nedsatte en vognmands bøde for takograf- og hviletidsbrud fra 102.000 kr. til 61.000 kr. Afgørelsen tydeliggør arbejdsgiverens objektive ansvar og at kvalifikationen af EU-overtrædelser afgør, om loftet kan bruges.

Højesteret afviser direkte krav mod skattemyndighederne for fejlfaktureret moms, når leverandøren ikke har indbetalt beløbet. Afgørelsen præciserer rækkevidden af momslovens § 52 a, stk. 7, og understreger, at køberen må søge regres hos leverandøren eller konkursboet.

Højesteret fastslår, at SKATs årsopgørelser er gyldige afgørelser, der afskærer adgang til forskerskatteordningen, fordi 10-års betingelsen i kildeskatteloven § 48 E ikke var opfyldt. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 blev også afvist.

Højesteret godkender fradrag for Realdanias lønudgifter til filantropiske uddelinger efter ligningslovens § 8 N. Udgifterne anses for erhvervsmæssige, fordi de understøtter driften af foreningens samlede virksomhed og er afholdt i foreningens interesse.

Højesteret fastslår, at beskatning af nye hævninger efter tilbagebetaling af ulovligt anpartshaverlån er lovlig. Ligningslovens § 16 E medfører beskatning ved udbetaling, mens tilbagebetaling anses som tilskud til selskabet. Omgørelse efter SFL § 29 blev afvist.

Højesteret fastslår, at politiet lovligt kunne tilbageholde en udlænding i Kastrup for ulovligt ophold, men at den efterfølgende frihedsberøvelse var uproportionel. Mindre indgribende tiltag kunne sikre Dublin-overførsel til Sverige, hvilket ændrer praksis for kontrol og tvangsmidler.

Højesteret slår fast, at personskader efter besvimelse under arbejdet kan anerkendes som arbejdsskader, selv om arbejdet ikke udløste besvimelsen. Afgørelserne præciserer ulykkesbegrebet, kausalitet og beviskrav og får betydning for arbejdsgivere, forsikringsselskaber og sagsbehandlingen.

Højesteret stadfæstede fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejseloven § 14, stk. 2, af en udvist asylansøger. Myndighederne havde handlet med fornøden omhu, der var reel udsigt til udsendelse, og den pågældende var ikke omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31.

Højesteret fastslår, at private lån ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Udlån, der fortsat var bogført som aktiver i 2012/2013, skulle anses for hævet i de tidligst genoptagelige indkomstår efter skatteforvaltningsloven § 26. Landsrettens resultat blev stadfæstet.

Højesteret fastslår, at 120-dagesklausuler kun kan anvendes, hvis opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af 120 sygedage – typisk inden 10 dage. En medarbejder opsagt 48 dage efter grænsen, men under ny sygdom, kunne derfor ikke opsiges med forkortet varsel.

Højesteret fastholdt landsrettens fordeling af omkostninger ved isoleret bevisoptagelse i en byggesag med flere skønsindstævnte. Syn og skøn underbyggede fagfejl, og det kunne ikke udelukkes, at rekvirenten havde et krav. Kendelsen tydeliggør kriterier for omkostningsansvar.